Durup (Skive Kommune)

Durup
Skolen Børnegården
Svømmehallen
Svømmehallen
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Midtjylland
KommuneSkive Kommune
SognDurup Sogn
Grundlagt1904
Postnr.7870 Roslev
Demografi
Durup by906[1] (2024)
Kommunen44.739[1] (2024)
 - Areal690,7 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.sallingweb.dk
Oversigtskort
Durup ligger i Midtjylland
Durup
Durup
Durups beliggenhed 56°44′37″N 8°57′2″Ø / 56.74361°N 8.95056°Ø / 56.74361; 8.95056

For alternative betydninger, se Durup. (Se også artikler, som begynder med Durup)

Durup er en by på halvøen Salling med 906 indbyggere (2024)[1], beliggende 6 km nordvest for Roslev, 6 km øst for Glyngøre, 15 km sydøst for Nykøbing Mors og 23 km nord for Skive. Byen hører til Skive Kommune og ligger i Region Midtjylland. I 1970-2006 var byen kommunesæde i Sallingsund Kommune.

Durup hører til Durup Sogn. Durup Kirke ligger i byen.

Faciliteter

[redigér | rediger kildetekst]
  • Durup Skole har ca. 130 elever, fordelt på 0.-6. klassetrin, samt specialklasserække og SFO med ca. 50 børn.
  • Børnegården Durup blev indviet i 1995 i den ombyggede præstegård fra 1909. Gården har 8 ansatte.[2]
  • Durup Idræts- & Svømmehal har faciliteter til svømning, idræt, fitness og 2V2-fodbold. Svømmehallen har sportsbassin på 25x12,5 meter med 6 baner og vanddybde fra 1,30 til 4,10 meter. Der er 1 og 3 meter vippe og 5 meter tårn samt lille bassin med vanddybde på 0,8 meter. Desuden har hallen stort selskabslokale til 180 personer, lille selskabslokale til 50 personer og mødelokale til 12 personer.[3]
  • Durup Ældrecenter blev renoveret i 2005 og består af 24 faste boliger og 2 midlertidige boliger, alle med 2 rum og udgang til egen terrasse.[4]
  • Byen har Dagli'Brugs og pizzeria.

Byfornyelse

[redigér | rediger kildetekst]

En arbejdsgruppe har siden 2007 arbejdet med byfornyelse i Durup, bl.a. med økonomisk hjælp fra Durup Sparekasse Fonden. Nedlagte og faldefærdige bygninger er revet ned og har givet plads til grønne områder, multibane og parkeringspladser - dog henstår byens tidligere rådhus ubenyttet i anlægget. Der er anlagt stier på kryds og tværs gennem byen. Hallen og ledvogterhuset er renoveret.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Sognekommune

[redigér | rediger kildetekst]

Tøndering Sogn var anneks til Durup Sogn og havde altså ikke egen præst, men blev betjent af præsten i Durup. Durup-Tøndering pastorat blev grundlaget for Durup-Tøndering sognekommune, som fungerede frem til kommunalreformen i 1970.

Jernbanen

[redigér | rediger kildetekst]

Durup fik jernbanestation på Sallingbanen (1884-1971).[5] Stationen blev anlagt på bar mark. Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser foruden kirke og præstegård kun spredte huse og gårde samt et jordemoderhus.

Durups første stationsbygning brændte. Den der er bevaret på Mølkærvej 3, er fra 1896. Den blev i 1973 solgt til Sallingsund Kommune. Salling Natursti er en cykel- og vandresti, belagt med stenmel og anlagt på banens tracé næsten hele vejen mellem Skive og Glyngøre.

Stationsbyen

[redigér | rediger kildetekst]

Samtidig med banen kom der et hotel med byens første butik. I 1901 blev Durup beskrevet således: "Durup med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Købmandshdl., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.;"[6]

I perioden 1900-1930 udviklede byen sig stærkt. Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser desuden forsamlingshus, lægebolig og elværk. I begyndelsen af 1950'erne var der 6 møbelfabrikker i Durup.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ "Børnegården Durup". Arkiveret fra originalen 29. august 2018. Hentet 17. oktober 2020.
  3. ^ "Durup Idræts- & Svømmehal". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2020. Hentet 17. oktober 2020.
  4. ^ "Durup Ældrecenter: Om centret". Arkiveret fra originalen 29. december 2019. Hentet 17. oktober 2020.
  5. ^ "EVP (Erik V. Pedersen): Stationerne: Skive-Glyngøre". Arkiveret fra originalen 14. august 2013. Hentet 6. december 2012.
  6. ^ "J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 625". Arkiveret fra originalen 1. oktober 2020. Hentet 17. oktober 2020.

Eksterne kilder/henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]