Dyrekamp betegner en form for kampsport mellem to eller flere dyr eller dyr og mennesker.[1] Den involverer ofte unødvendig og grusom (blodig) lidelse for deltagerne, og er traditionelt ufrivillig for i det mindste den ene part (dyret).
Dyrekampe er en meget gammel form for underholdning, kendt siden oldtiden.[2] Dyrekampe, kaldt venationes på latin, var således populære i Romerrigets amfiteatre. Det vides, at M. Fulvius Nobilius arrangerede dyrekampe i 186 f.v.t. - hvilket er de første dyrekampe, som er registreret. Ved indvielsen af det romerske Colosseum berettes det, at 5.000 blev slået ihjel på den samme dag.[1]
Hestekampe, hvor to hingste kæmpede mod hinanden, var i gamle dage populære i Norden. Det ældste vidnesbyrd om en hestekamp er en billedsten fra Häggeby i Uppland, fremstillet i 500-tallet. I Njals saga skildres en hestekamp på Hestatingshol. Den sidste kendte hestekamp i Island blev afholdt i 1623. I Norge blev der afholdt hestekampe ind i 1800-tallet.[3][3]
Eksempler på former for dyrekampe, der stadig eksisterer, omfatter tyrefægtning, hanekamp og dyster mellem siamesiske kampfisk.[1] Andre eksempler er hundekamp og parforcejagt, og der er også en række andre former.
Med nogle undtagelser, for eksempel tyrefægtning i Spanien[4][5] og nogle andre lande, er dyrekampe ofte omfattet af et totalt forbud i Vesten, mens det andre steder i verden kan være både populært, meget udbredt og helt lovligt. I mange lande, hvor dyrekampe er ulovligte eksisterer der dog ofte et "sort marked", ofte i forbindelse med ulovlige væddemål, der ofte involverer store beløb.[6]