EU-ret

EU-ret betegner den juridiske disciplin, der studerer den Europæiske Union (EU) og EU's regler.[1] EU-ret omfatter både regulering af det indre marked samt EU's organer og EU-rettens forskellige retsakter.[2] Et omdiskuteret aspekt af EU-ret er princippet om EU-rettens forrang over hvert medlemslands nationale ret, såsom love og andre retskilder.[3] Endvidere udgør pligten til EU-konform lovfortolkning også et aspekt af EU-ret.[4] Desuden er det væsentligt, at meget EU-ret er domstolsskabt ved EU-Domstolens retspraksis.[5] De EU-retlige principper er også relevante. EU-ret hører traditionelt til kategorien offentlig ret.[6]

Det indre marked mv.

[redigér | rediger kildetekst]

EU's indre marked sikrer fri etableringsret samt fri bevægelighed for varer, personer (arbejdskraft), tjenesteydelser og kapital har ét medlemsland til et andet.[2] Det er ikke tilladt at opstille handelshindringer;[7] så som import- eller eksportrestriktioner.[8]

Oversigt over de friheder, som det indre marked giver:[9][10]

Bestemmelse Hjemmel i artikel (art.) i Lissabontraktaten Noter Uddybning Supplerende sekundær retsakt
EU har grundlagt det indre marked. TEU art. 3, stk. 3 og TEUF art. 26 [11][12]
Fri etableringsret TEUF art. 49 [12]
Fri bevægeligehed for varer TEUF art. 34-35 [13] forbyder også handelshindringer
Fri bevægelighed for personer (arbejdskraft) TEUF art. 45 [14]
Fri bevægeligehed for tjenesteydelser TEUF art. 56 [15] Servicedirektivet[16]
Fri bevægelighed for kapital TEUF art. 63 [17]

Foruden de nævnte friheder gælder forbud mod diskrimination pga. nationalitet med hjemmel i TEUF art. 18.[18] Forbud mod diskrimination har ”direkte vertikal virkning”.[19]

Som supplement til det nationale statsborgerskab findes unionsborgerskabet.[20] Unionsborgerskabet har hjemmel i TEUF art. 20.[21]

Retsakter

[redigér | rediger kildetekst]

EU's retsakter opdeles i primær og sekundær.[22]

Primær retsakt

[redigér | rediger kildetekst]

EU's primære retsakt omfatter Lissabontraktaten, der gælder siden d. 1. december 2009.[23] Lissabontraktaten består af tre dele:[24]

Hertil kommer, at et medlemsland (eller en gruppe medlemslande) kan have fremsat en erklæring (eller flere erklæringer).[25] Sådanne erklæringer er også indeholdt i Lissabontraktaten. Der findes fx erklæringer om Schengen-aftalen.[26]



TEUF art. 288 giver hjemmel til de sekundære retsakter.[27] De sekundære retsakter opdeles i bindende og ikke bindende.[28]

Bindende sekundære retsakter

[redigér | rediger kildetekst]
  • Forordning gælder straks i alle enkeltheder i alle medlemslande; forordningens formål er at indføre fælles regler i hele EU.[29][30]
  • Direktiv skal implementeres i national lovgivning, hvilket hvert medlemsland typisk har 2-3 år til at gøre.[31][32]
  • Afgørelse (også kaldet Beslutning[33])

Ikke bindende sekundære retsakter

[redigér | rediger kildetekst]

Blandt EU's ikke bindende sekundære retsakter er:[34]

Institutioner

[redigér | rediger kildetekst]

EU's institutioner har hjemmel i TEU art. 13 - 19. EU's institutioner betegnes også organer;[36] til EU's organer hører bl.a.:


EU-retlige principper

[redigér | rediger kildetekst]

EU-retten omfatter en række principper.[42] De to vigtigste fortolkningsprincipper er princippet om E-rettens forrang og national ret og princippet om pligt til at fortolke national ret EU-konformt.[43]

EU-rettens forrang

[redigér | rediger kildetekst]

EU-ret har forrang over national (fx dansk) ret.[44] Det har EU-Domstolen fastlagt.[45] "EU-Domstolen insisterer formelt på, at EU-retten har absolut forrang for medlemsstaternes nationale ret."[46] Netop det faktum, at EU-Domstolen har fastlagt princippet om EU-rettens forrang har ført til kritik. For EU-Domstolens retspraksis (afgørelser) er blevet beskyldt for at være aktivistisk.[47] EU-rettens forrang over national ret har EU-Domstolen udledt af Costa mod ENEL (sag 6/64).[48]

Men med sin domsafsigelse i Ajos-sagen har Danmarks Højesteret ignoreret princippet om EU-rettens forrang.[49] For Højesteret dømte efter dansk lov og ikke efter EU-rettens "princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder."[50] I Ajos-dommen undlod Højesteret at fortolke EU-konformt.[51]

Pligt til EU-konform lovfortolkning

[redigér | rediger kildetekst]

Hvert medlemslands myndigheder har pligt til at fortolke nationale retskilder EU-konformt, så fortolkningen er i overensstemmelse med gældende EU-ret. Denne pligt blev fastslog EU-Domstolen i sin afgørelse C-14/83, von Colson og Kamann mod Land Nordrhein-Westfalen.[4] Pligten til EU-konform fortolkning er i overensstemmelse med medlemslandets loyalitetsforpligtelse med hjemmel i TEU art. 4, stk. 3.[52]

To andre principper har hjemmel i TEU art. 5, stk. 3.[53] Ifølge proportionalitetsprincippet skal der være overensstemmelse mellem mål og middel, så der kun er tilladt at anvende det mindst indgribende middel, der kan opfylde et tilstræbt mål.[54] Det følger af Nærhedsprincippet (også kaldet subsidiaritetsprincippet), at en politisk beslutning skal træffes på det laveste og mindste niveau som muligt.[55][56]

Forlade EU

[redigér | rediger kildetekst]

TEU art. 50 fastlægger regler for, hvordan et medlemsland kan forlade EU.[57]

Præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen

[redigér | rediger kildetekst]

En national domstol kan præjudicielt forelægge en sag for EU-Domstolen.[58] Den præjudicielle forelæggelse for EU-Domstolen har hjemmel i TEU art. 19, stk. 3, litra b.[59] Præjudiciel forelæggelse har også hjemmel i TEUF art. 267.[60] Det nationale retssystems højeste instans har pligt til præjudicielt at forelægge en sag, der angår EU-retlige regler, for EU-Domstolen; det følger af TEUF art. 267.[61]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Videre læsning

[redigér | rediger kildetekst]

Ekstern henvisning

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
  2. ^ a b Det indre marked og kapitalmarkedsunionen | Den Europæiske Union
  3. ^ side 30 i https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/zahle_eu_og_den_danske_grundlov_1998.pdf
  4. ^ a b side 153-154 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  5. ^ EU-domstolen bør respekteres - Altinget: EU
  6. ^ Side 8 i Jens Evald: At tænke juridisk - juridisk metode for begyndere. 5. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 9788757446241
  7. ^ All topics - European Commission
  8. ^ Handel med varer i EU | erhvervsstyrelsen.dk
  9. ^ side 157 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  10. ^ EU's indre marked på lex.dk
  11. ^ EU-traktaten / Folketingets EU-Oplysning
  12. ^ a b Afsnit IV (art. 45-66) / Folketingets EU-Oplysning
  13. ^ Fri bevægelighed for varer
  14. ^ Artikel 45 / Folketingets EU-Oplysning
  15. ^ Etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
  16. ^ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32006L0123&from=HU
  17. ^ Frie kapitalbevægelser | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
  18. ^ Anden del (art. 18-25) / Folketingets EU-Oplysning
  19. ^ side 95 i Jøren Ullits Olai Nielsen (2013): Kompendium i EU-ret. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-92678-29-4
  20. ^ De danske forbehold / Folketingets EU-Oplysning
  21. ^ Artikel 20 / Folketingets EU-Oplysning
  22. ^ Den europæiske e-justice-portal - EU-ret
  23. ^ Konsoliderede traktater, Charter om grundlæggende rettigheder 2016 - Publications Office of the EU
  24. ^ https://www.eu.dk/~/media/files/eu/ld_euo_lissabon_16.ashx
  25. ^ https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2bf140bf-a3f8-4ab2-b506-fd71826e6da6.0021.02/DOC_5&format=PDF
  26. ^ EUR-Lex - 42000A0922(08) - DA
  27. ^ Artikel 288 / Folketingets EU-Oplysning
  28. ^ Typer af lovgivning | Den Europæiske Union
  29. ^ Forordning / Folketingets EU-Oplysning
  30. ^ Typer af EU-love - Europa-Kommissionen
  31. ^ Direktiver / Folketingets EU-Oplysning
  32. ^ Fra EU-regler til dansk lov / Folketingets EU-Oplysning
  33. ^ Dokumenttyper - EU - Hvor findes dokumenterne - Libguides at Copenhagen Business School
  34. ^ a b CURIA - Documents
  35. ^ https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/euu/spm/144/svar/1782936/2395287.pdf
  36. ^ Typer af institutioner, organer og agenturer | Den Europæiske Union
  37. ^ a b EU's institutioner / Folketingets EU-Oplysning
  38. ^ EUF-traktaten / Folketingets EU-Oplysning
  39. ^ Rådet: Danmarks stemme - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
  40. ^ Europa-Parlamentets roller og beføjelser | Den Europæiske Union
  41. ^ CURIA - Forside - Den Europæiske Unions Domstol
  42. ^ EU-traktatens hovedprincipper på lex.dk
  43. ^ siderne 29 - 33 i Henrik Kure (2014): EU-ret kompendium. 5. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-619-3611-0
  44. ^ EU-rettens forrang (præcedens) - EUR-Lex
  45. ^ EU-ret i Danmark / Folketingets EU-Oplysning
  46. ^ EU-retten – kilder og rækkevidde | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet
  47. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Messerschmidt_Intet__over_og_intet_ved_siden_af_2013.pdf
  48. ^ EU-rettens forrang | EUR-Lex
  49. ^ Højesteret har sagt fra over for EU-Domstolen kammeradvokaten.dk 2017
  50. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 9. august 2022. Hentet 9. august 2022.
  51. ^ https://research-api.cbs.dk/ws/portalfiles/portal/57323488/ruth_nielsen_et_al_pr_judikat_eller_ikke_pr_judikat_acceptedversion.pdf
  52. ^ https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463730/Kandidatspeciale.pdf
  53. ^ Hvad er de EU-retlige principper
  54. ^ Proportionalitetsprincippet - EUR-Lex
  55. ^ Nærhedsprincippet og nationale parlamenters rolle / Folketingets EU-Oplysning
  56. ^ https://ec.europa.eu/regional_policy/da/policy/what/glossary/s/subsidiarity
  57. ^ siderne 24 - 25 i Paul Craig & Gráinne de Búrca (2020): EU Law – Text, Cases, and Materials. 7. udgave. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-885664-1
  58. ^ side 159 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.) (2020): Juraens verden – metoder, retskilder og discipliner. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
  59. ^ Præjudicielle spørgsmål — anbefalinger til nationale retter på eur-lex.europa.eu
  60. ^ Artikel 267 EUF: Præjudicielle spørgsmål på eu.dk
  61. ^ Hvornår har en national domstol pligt til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen? på poulschmith.dk
  62. ^ Traktater og Europa-Parlamentet på europarl.europa.eu
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.