Edward L. Thomas

Edward Lloyd Thomas
23. marts 1825 - 8. marts 1898
Født23. marts 1825
Clarke County, Georgia
Død8. marts 1898 (72 år)
McAlester, Oklahoma
Begravet vedKiowa
TroskabAmerikas Forenede Stater
Amerikas Konfødererede Stater
Tjenestetid1861-1865
RangBrigadegeneral
Chef for35. Georgia Infantry
Thomas' Brigade
Militære slag og krigeMexicansk-amerikanske krig
Amerikanske borgerkrig
Senere arbejdeLandmand, agent for jordkontoret, agent for kontoret for indianske anliggender

Edward Lloyd Thomas (23. marts 18258. marts 1898) var en konfødereret general under den amerikanske borgerkrig fra staten Georgia.

Thomas blev født i Clarke County, Georgia i 1825 som søn af Edward Lloyd Thomas og Mary Hogue. Han tog eksamen fra Oxford College of Emory University, og gjorde tjeneste i den Mexicansk-amerikanske krig fra maj 1847 til august 1848 som Sekondløjtnant i et uafhængigt kompagni af beredne tropper fra Georgia. Inden da var han landmand i Whitfield County, Georgia.

Efter at Georgia trådte ud af Unionen blev Edward Lloyd Thomas oberst for 35. Georgia Infantry i oktober 1861. Regimentet blev tildelt Joseph R. Andersons brigade, som blev en del af A.P. Hills berømte "Lette division". Mens han gjorde tjeneste som leder af regimentet blev Thomas såret i Slaget ved Beaver Dam Creek under Syvdagesslaget. Såret var imidlertid ikke alvorligt og Thomas blev på slagmarken. Da Anderson tog af sted for at overtage ledelsen af Tredegar Iron Works i Richmond, blev Thomas forfremmet til general for at lede brigaden. Han beholdt denne stilling i resten af krigen. Edward Lloyd Thomas var tilstede under alle de større slag, som Army of Northern Virginia udkæmpede.

Da divisionschefen William Dorsey Pender blev dødeligt såret i Slaget ved Gettysburg, var Thomas den rangældste chef i dividionen. Det blev sagt, at han ikke blev forfremmet til at lede divisionen fordi han som en fra Georgia ikke blev foretrukket i en division, der bestod af to brigader fra North Carolina. Uanset årsagen forblev Thomas brigadechef indtil borgerkrigens slutning.

Efter krigen vendte han tilbage til Georgia og var landmand i Newton County, Georgia i nærheden af Covington, Georgia. I 1885 udpegede præsident Grover Cleveland ham til en stilling som særlig agent for Statens Jordkontor i Kansas. Senere blev han agent for det indianske kontor ved Sac og Fox Nationen i Indianerreservatet Oklahoma. Han døde i 1898 i South McAlester, og ligger begravet i Kiowa, Oklahoma.

  • Warner, Ezra J., Generals in Gray: Lives of the Confederate Commanders, Baton Rouge: Louisiana State University Press, ISBN 0-8071-0823-5.
  • Huff, Frederick Ware. Four Families: Winn, Thomas, Ware, Garrett of the southern United States from 1600s to 1993. Kennesaw, GA., Frederick Ware Huff, 1993.

Eksterne kilder

[redigér | rediger kildetekst]