Eksperimentel arkæologi

Eksperimentel træfældning med rekonstruerede tværøkser fra den båndkeramiske kultur. Slidmærker på øksebladene og hugmærkerne på stubben og tømmeret kan undersøges og sammenlignes med mærker på arkæologiske fund.
Foto: Bullenwächter

Eksperimentel arkæologi (også kaldet eksperiment arkæologi eller eksperimenterende arkæologi) bruger et antal forskellige metoder, teknikker, analyser og fremgangsmåder for at kunne opstille og afprøve hypoteser, der bygger på arkæologisk kildemateriale som f.eks. gamle bygningsværker eller andre artefakter.^[1] Det bør ikke forveksles med primitiv teknologi, som ikke er optaget af nogen form for arkæologisk eller historisk bevislighed. Living history og reenactment, der almindeligvis udføres som en hobby, er lægfolks version af denne akademiske disciplin.

Én af de vigtigste former for eksperimentel arkæologi er fremstilling af kopier af historiske bygninger, hvor man udelukkende har brugt historisk korrekte teknikker. Det kendes sommetider som rekonstruktionsarkæologi eller rekonstruktionel arkæologi; men det ligger i rekonstruktion, at man skaber nøjagtige efterligninger af fortidens genstande, mens der i virkeligheden er tale om at konstruere én persons forestilling om fortiden; det mest korrekte, arkæologiske betegnelse er ”en arbejdende konstruktion af fortiden” . I de senere år har eksperimentel arkæologi været vist på adskillige fjernsynsproduktioner, f.eks. BBCs Building the Impossible^[2] og PBS's Secrets of Lost Empires.^[3] De mest bemærkelsesværdige har været forsøgene på at skabe flere af Leonardo da Vincis konstruktioner på grundlag af hans skitsebøger, som f.eks. en kampvogn fra det 16. århundrede.

Eksempler

Hus på Middelaldercentret, hvor der har været udført eksperimentel arkæologiske beboelsesforsøg om vinteren.

Et godt eksempel er Sagnlandet Lejre, (Historisk Arkæologisk Forsknings- og Formidlingscenter) i Lejre ved Roskilde. Her udføres arbejde inden for forskellige emner så som genskabelse af begravelser fra bronze- og jernalderen. Dertil kommer forsøg med fremstilling af forhistoriske redskaber og arbejdsmetoder. I 1967 opførte man et jernalderhus for derefter at brænde det ned, så man kan sammenligne det med arkæologiske brandtomter.^[4] På Middelaldercentret har man opført et udsnit af en dansk købstad omkring år 1400. Her er der blevet udført utallige eksperimentel arkæologiske forsøg. Af flere omgange har man udført vinterbeboelse i husene for at undersøge forhold som temperatur, lys og døgnrytme om vinteren.^[5][6] Museet har også udført skydeforsøg med en rekonstrueret bronzekanon, der er fremstillet efter et fund fra Loshult i Sverige. Forsøgene viste at skuddene var langt mere præcise og kraftfulde end den gængse opfattelse om, at tidligere krudtvåben vade både upræcise og ineffektive.^[7][8]

Nær Petersfield i Hampshire, England, har man konstrueret en arbejdende efterligning af et landbrug fra førromersk jernalder, kaldet Butser Ancient Farm, hvor man kan foretage længevarende afprøvninger af arkæologers ideer om den tids dyrkningsmetoder, kvægdrift og fremstillingsmetoder.

Andre eksempler:

• Kon-Tiki (1947), en balsaflåde, bygget af Thor Heyerdahl, som sejlede den fra Peru til Polynesien for at bevise muligheden af en kulturel udveksling mellem Sydamerika og Polynesien.
• Forsøg med at transportere store sten som dem, der blev brugt i Stonehenge, over korte afstande og udelukkende med anvendelse af teknologi, som må have været kendt på den tid. De oprindelige sten blev sandsynligvis flyttet fra Pembrokeshire til byggestedet på sletten ved Salisbury.
• Siden 1970'erne har genskabelsen af bindingsværkshuse ved West Stow, Suffolk, England, styrket forståelsen af de tidlige, angelsaksiske bygninger. Dette omfattende forskningsprogram med eksperimenter og praktiske erfaringer fortsættes stadig.
• Genskabelsen af en del af Hadrians mur ved Vindolanda, udført på kort tid af lokale frivillige.
• Oldgræske triremer er blevet genskabt af dygtige søfolk ud fra tegninger og arkæologiske rester og er blevet afprøvet på havet med succes.
• Forsøg på at fremstille stål, der svarer til alle kendetegn på damascenerstål, hvis oprindelige fremstillingsproces har været glemt i århundreder. Rekonstruktioner af de Sri Lankanske højovne ved Samanalawewa er udført på University of Exeter, og man antager, at de har været den mest sandsynlige kilde til damascenerstålet.
• Eksperimenter i udmøntning af romertidens mønter.
• Eksperimenter, der anvender genskabte, gennemhullede hjortetakker som spydkastere.

Borgen Guédelon under opførelse. Man ser hovedtårnet til venstre og byggekranens trædemølle til højre.
Foto: Thesupermat

• Guédelon, et middelalderligt byggeprojekt, som er placeret i Treigny, Frankrig.
• Ozarkmiddelalderfæstningen, et søsterprojekt til Guedelon, som er midlertidigt standset.
• Pamunkeyprojektet - Dr. Errett Callahan ledede en serie af levende eksperimenter med genskabelser fra den sene ”Woodlandperiode” i Tidewater, Virginia, USA.
• Marcus Junkelmann fremstillede romerske redskaber og udstyr til forskellige museer. Han afprøvede og analyserede tingene under forskellige genopførelser, heriblandt en gruppe romerske legionærers krydsning af Alperne i fuldt, autentisk udsyr (fra Augsburg til Verona).
• Rekonstruktionen af Galileis eksperiment med skråplanet.
• Rekonstruktion af Lomonosovs opdagelse af atmosfæren på Venus.^[9]

Variationer

Jernalderlandsbyen i Lejre.
Foto: Kresten Hartvig Klit

Andre typer af eksperimentel arkæologi kan omfatte det at begrave moderne kopier af fortidens redskaber, smykker osv. i forskellige tidsrum for at kunne analysere nedgravningens påvirkning af dem. Nogle arkæologer har bygget moderne diger og grave og målt virkningerne af nedskridning, erosion og sammenstyrtning for bedre at kunne forstå, hvordan fortidige monumenter må have set ud fra begyndelsen.

Moderne flintesmedes arbejde er også en slags eksperimentel arkæologi, for man har lært meget om de mange typer flinteredskaber gennem den håndgribelige tilgang, det er at fremstille dem i praksis. Eksperimentalarkæologer har udstyret moderne, faglærte slagtere, bueskytter og skovhuggere med kopier af flintredskaber for at vurdere, hvor effektive de kan have været i forhold til bestemte arbejdsopgaver. Slidmærker på moderne flintereskaber bliver sammenlignet med de tilsvarende mærker på arkæologiske fund, sådan at det bliver muligt at afprøve sandsynligheden af hypoteser om deres anvendelse. Kileformede ”håndøkser” har vist sig at være særligt effektive til at skære kød fra knoglerne og til at opskære det.

Populærkultur

Emnet har vist sig at være tilstrækkeligt populært til, at man har lavet flere fjernsynsproduktioner med genskabelse af fortidens bygninger og redskaber:

• BBC-serien fra 1978, Living in the Past, genskabte 15 frivilliges liv i en jernalderlandsby over en periode af 13 måneder.
• Discovery Channels I, Caveman: The Great Hunt^[10]
• Discovery Channels The Colony^[11] sæson 1 og 2 viste sider af eksperimentel arkæologi
• Discovery Channels Mythbusters udfører ofte eksperimentel arkæologi for at afprøve brugbarheden af mytiske fortidsvåben, bl.a. Archimedes' dødsstråle og trækanonen. Desuden har man afprøvet virkningen af kendte våben, bl.a. hwacha (en koreansk raketkaster) og virkningerne af kanonkugler og sprængstykker.

Se også

• Eksperimentel metallurgi

Noter

1. Eksperimentel arkæologi ligger "Inden for det kontrollabelt efterlignende eksperiment, som skal gentage fortidens fænomener, for at man kan opstille og afprøve hypoteser, som vil vise eller uddybe analogier, der kan bruges i arkæologisk fortolkning" (Mathieu, 02)
2. "BBC: Building the Impossible". Arkiveret fra originalen 11. februar 2017. Hentet 24. juli 2013.
3. "PBS: Secrets of Lost Empires". Arkiveret fra originalen 5. juli 2013. Hentet 24. juli 2013.
4. Forskning og Rekonstruktion Arkiveret 16. januar 2016 hos Wayback Machine. Sagnlandet Lejre. Hentet 29/12-2015
5. Jensen, Lars Sass (2010). "Middelaldercentrets nyhedsblad forår 2010" (PDF). Middelaldercentret. s. 11-15. Arkiveret fra originalen (PDF) 21. september 2013. Hentet 2014-05-04.
6. Haugaard, Anne (2004-05-10). "Medeltid i samtid" (PDF) (svensk). Linköping Universitet. Arkiveret fra originalen 13. oktober 2018. Hentet 2014-03-31.
7. "Reconstructing Medieval Artillery". Archaeology. 2005-06-14. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2013. Hentet 2013-09-18.
8. "Gunpowder - Smoke and Thunder". The Grey Company Trebuchet Page. 2002. Arkiveret fra originalen 16. august 2014. Hentet 2014-11-30.
9. "Cornell University: Experimental Reconstruction of Lomonosov's Discovery of Venus's Atmosphere". Arkiveret fra originalen 29. august 2016. Hentet 24. juli 2013.
10. "amazon.com: I, Caveman. The Great Hunt". Arkiveret fra originalen 3. juni 2013. Hentet 24. juli 2013.
11. "discovery.com: The Colony". Arkiveret fra originalen 23. juli 2010. Hentet 24. juli 2013.

Litteratur

• Robert Ascher: Experimental archeology. i American Anthropologist (Menasha), 1961, 63, 4: side 793–816.
• Robert Ascher: Cues 1: design and construction of an experimental archaeological structure. i American Antiquity, 1970, 35, 2: side 215–216.
• John Morton Coles: Experimental archaeology, 2010, ISBN 978-1-932846-26-3
• Jodi Reeves Flores, Roeland Paardekooper: Experiments Past. Histories of Experimental Archaeology. Sidestone, Leiden 2014, ISBN 978-90-8890-251-2. (Tagungsband mit 18 Beiträgen; englisch)
• Michael Herdick: „Natural-Born Cyborgs“? Die Experimentelle Archäologie und das Bild des Menschen. In: M. Koch (Hrsg.): Archäologie in der Großregion. Beiträge des internationalen Symposiums zur Archäologie in der Großregion in der Europäischen Akademie Otzenhausen vom 7.–9. März. (= Archäologentage Otzenhausen. 1). Nonnweiler 2015, S. 291–302.
• Daniel W. Ingersoll, John E. Yellen og William Macdonald (udg.): Experimental archaeology, 1977, ISBN 0-231-03658-2
• James R. Mathieu (udg.): Experimental archaeology, replicating past objects, behaviors and processes, 2002, ISBN 978-1-84171-415-8
• Peter J. Reynolds: The Nature of Experiment in Archaeology Arkiveret 4. april 2006 hos Wayback Machine.
• Peter Stone og Phillipe Planel: The Constructed past. Experimental archaeology, education and the public, 1999, ISBN 0-415-11768-2
• Ruth Tringham: Experimentation, ethnoarchaeology, and the leapfrogs in archaeological methodology. i Richard A. Gould (udg.): Explorations in ethnoarchaeology, 2006, ISBN 978-1-934691-62-5
• J.D. Verhoeven, A.H. Pendray og W.E. Dauksch: The Key Role of Impurities in Ancient Damascus Steel Blades Arkiveret 29. august 2019 hos Wayback Machine i JOM (= The Member Journal of the Minerals, Metals & Materials Society), 1998, 50, 9, side 58–64.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Eksperimentel arkæologi
• Butser Ancient Farm Arkiveret 24. juli 2013 hos Wayback Machine, Hampshire, UK
• Middelaldercentret Arkiveret 10. december 2014 hos Wayback Machine
• Sagnlandet Lejre Arkiveret 20. november 2020 hos Wayback Machine
• exarc.net: The International association of Archaeological Open Air Museums and Experimental Archaeology Arkiveret 18. december 2020 hos Wayback Machine
• exar.org: The European Association for the advancement of archaeology by experiment Arkiveret 29. oktober 2020 hos Wayback Machine
• University of Exeter: Experimental archaeology Arkiveret 7. december 2011 hos Wayback Machine
• West Stow: Anglo-Saxon Village Arkiveret 1. november 2020 hos Wayback Machine