Eli Fischer-Jørgensen
| Eli Fischer-Jørgensen | |
|---|---|
| Født | 12. februar 1911  Nakskov, Danmark |
| Død | 27. februar 2010 (99 år) Virum, Danmark |
| Gravsted | Mariebjerg Kirkegård |
| Bopæl | Virum |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet (til 1936), Svendborg Gymnasium (til 1929) |
| Tilknyttet | Institut for fonetik, Københavns Universitet |
| Medlem af | Vetenskapssocieteten i Lund (fra 1960), Videnskabernes Selskab (fra 1968), Linguistic Society of America (fra 1963) |
| Beskæftigelse | Sprogforsker, universitetsunderviser, fonetiker |
| Fagområde | Fonetik |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet (1939-1981) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Københavns Universitets guldmedalje (1935), Tagea Brandts Rejselegat (1959), Æresdoktor ved Københavns Universitet (1993), Æresdoktor ved Aarhus Universitet (1978), Æresdoktor ved Lunds Universitet (1978) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eli Fischer-Jørgensen (11. februar 1911 i Nakskov – 27. februar 2010[1]) var professor i lingvistik ved Københavns Universitet og var medlem af modstandsbevægelsen under Danmarks besættelse.
Som forsker i fonetik var hun en vigtig bidragsyder til den eksperimentelle fonetik. Derudover havde hun betydning for Louis Hjelmslevs sprogteori. Hendes bog Trends in Phonological Theory fra 1975 fik international betydning indenfor fonologiens historie.[2]
Hendes forældre var sparekassedirektør Kai Fischer-Jørgensen (1877-1959) og Emmy Daisy Smyth Hansen (1882-1975).[1]
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Eli Fischer-Jørgensen blev nysproglig student fra Svendborg Gymnasium i 1929. Hun studerede tysk og fransk på Københavns Universitet hvor hun blev kandidat i 1936. Derefter var hun på studieophold i Tyskland og Frankrig indtil 1939, hvor hun blev ansat som undervisningsassistent ved Københavns Universitet, senere lektor og amanuensis.[1] Hun boede på Kvinderegensen fra 1933 til sin afsluttende eksamen som cand.mag. i 1936. Opholdet fik stor betydning for hende og førte til livslange venskaber. Hun var medlem af kollegianernes selvstyre[kilde mangler] og senere i mange år af eforatet, i perioden 1957-74 som formand.[1]
Anden verdenskrig
[redigér | rediger kildetekst]Under besættelsen bistod hun professor Carsten Høeg med at opbygge interneringskartoteket over stikkere, landssvigere og kollaboratører, der skulle interneres ved Danmarks befrielse. Hun udgav sammen med Jens Ege en bog om begivenhederne i 2005.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Ved slutningen af 1966 blev Københavns Universitets Institut for lingvistik og fonetik opdelt i to og Institut for fonetik oprettet med Fischer-Jørgensen som leder.[3] Hun blev ekstraordinær professor i fonetik og var det indtil 1981.[1]
Udvalg og anerkendelser
[redigér | rediger kildetekst]Fischer-Jørgensen blev det første kvindelige danske medlem af Videnskabernes Selskab i 1969. Det første kvindelige medlem var Marie Skłodowska-Curie, som var udenlandsk medlem fra 1920.[4] Hun blev også optaget i Vetenskapssocieteten i Lund, The British Academy fra 1995 og var æresmedlem af Linguistic Society of America samt æresdoktor ved Lunds Universitet og Århus Universitet 1978, Københavns Universitet 1993 og Bayreuth Universitet 2001.[1]
Hun var formand for Lingvistkredsen i 1968-1972, medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1968-1974, repræsentant i konsistoriet ved Københavns Universitet 1970-1972. Derudover har hun været redaktør på Acta Linguistica Hafniensia og arrangerede den 9. internationale kongress for fonetik i København 1979. Hun modtog Tagea Brandts Rejselegat i 1959.[1]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst] |
Scholia har en forfatterprofil for Eli Fischer-Jørgensen. |
- Eli Fischer-Jørgensen (1. januar 1989), "Phonetic analysis of the stød in standard Danish", Phonetica, 46 (1-3): 1-59, doi:10.1159/000261828, PMID 2608724, Wikidata Q34481284
- Eli Fischer-Jørgensen (1. januar 1990), "Intrinsic F0 in tense and lax vowels with special reference to German", Phonetica, 47 (3-4): 99-140, doi:10.1159/000261858, PMID 2130383, Wikidata Q37838097
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Jens Ege & Eli Fischer-Jørgensen, Interneringskartoteket: Om Carsten Høeg og hans gruppe under besættelsen, Museum Tusculanums Forlag, København 2005.
- Nina Grønnum; Frans Gregersen; Hans Basbøll (1. januar 2009), "Eli Fischer-Jørgensen 1911-2010.", Phonetica, 66 (4): 251-256, doi:10.1159/000298587, PMID 20431325, Wikidata Q48496821
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f g Rischel, Jørgen (2012-07-13). "Eli Fischer-Jørgensen". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 2024-10-30.
- ^ Rischel, Jørgen; Hyllested, Adam (2024-10-03). "Eli Fischer-Jørgensen". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 2024-10-30.
- ^ Eli Fischer-Jørgensen (1. januar 1967), "Introduction: The Conditions of Phonetics Studies at the University of Copenhagen - a Historical Sketch", Annual Report of the Institute of Phonetics University of Copenhagen, 1: 1-4, doi:10.7146/ARIPUC.V1I.130534, Wikidata Q115252462
- ^ "Tidslinje". Videnskabernes Selskab. 2024-09-11. Hentet 2024-10-30.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Eli Fischer-Jørgensen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Eli Fischer-Jørgensen i Frihedsmuseets modstandsdatabase
- Sprogmuseet: Mindeord: Eli Fischer-Jørgensen (1911-2010) Arkiveret 5. marts 2010 hos Wayback Machine
 | Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |