Ellen Thesleff

Ellen Thesleff
1945 ?
Personlig information
Født5. oktober 1869 Rediger på Wikidata
Helsinki, Finland Rediger på Wikidata
Død12. januar 1954 (84 år) Rediger på Wikidata
Helsinki, Finland Rediger på Wikidata
SøskendeGerda Thesleff Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSvenska fruntimmersskolan i Helsingfors,
Académie Colarossi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, grafiker, kunstner Rediger på Wikidata
FagområdeGrafik, malerkunst Rediger på Wikidata
Deltog iAllmänna konst- och industriutställningen Rediger på Wikidata
ArbejdsstedHelsinki, Firenze, Paris Rediger på Wikidata
BevægelseSymbolisme, naturalisme, ekspressionisme, modernisme Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPro Finlandia (1951) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ellen Thesleff (født 5. oktober 1869 i Helsinki; død 12. januar ­1954 i Helsinki) var en finsk maler. Forældrene var overdirektør ved vej- og vandbygningsstyrelsen Alexander August Thesleff og Emilia Mathilda f. Sanmark.[1]

Ellen Thesleff blev af sin far opmuntret til at vælge en kunstnerisk løbebane.[2] Efterfølgende gik hun 1885-87 på Adolf von Beckers private tegneskole, samtidig med malerne Helene Schjerfbeck og Akseli Gallen-Kallela. Hun fortsatte 1887-89 på Finska Konstföreningens tegneskole.[3] Efter studier på maleren Gunnar Berndtsons privatakademi 1889-1891 rejste hun til Frankrig, hvor hun studerede 1891-1892 ved Académie Colarossi i Paris, sammen med en række andre kvindelige kunstnere fra Finland[1][2]

Tidlig inspiration

[redigér | rediger kildetekst]

Den europæiske nyromantik, symbolismen, blev en stærk inspiration for Ellen Thesleff. Det første centrale værk Eko (1891) skabte hun i Murole i Finland, hvis natur i det hele taget blev een af hendes store inspirationskilder.

I 1890erne arbejdede hun også med tegning, som for eksempel med blyant og sepia blæk på et enkelt selvportræt i et par år. Tegningen blev dateret både 1894 og 1895, og den blev udstillet begge år på Finska Konstnärernas Årsutställning. Det var lige så betydningsfuldt for hende at udtrykke sig med tegning, det vil sige med linje og lystoner, som med farve i maleri. Selv under sin senere koloristiske periode senere arbejdede hun med den sort/hvide tegning med gråtoner[1].

Symbolismen repræsenteres af blandt andre maleren Pierre Puvis de Chavannes og står for menneskets andel i en kosmisk harmoni og kunstnerens intuitive stræben efter forbindelse til denne harmoni.[4] Også malerne Eugène Carrières og Odilon Redons mytologiske og drømmeagtige billeder påvirkede hende[5].

1906 udstillede Ellen Thesleff nye malerier, som var malet med ganske anderledes patos, med  stærk farveholdning - med mindelser om maleren Wassily Kandinskys ekspressive værker.

Sammen med den belgiske maler og keramiker Willy Finch (1854-1930), der levede en stor del af livet i Finland, og den finske maler Magnus Enckell (1870-1925) stiftede Ellen Thesleff kunstnergruppen Septem, som introducerede impressionismen i Finland[6].

På en rejse til Italien videreudvikledes det ekspressive sprog. 1906 mødte Ellen Thesleff den engelske skuespiller og teaterpraktiker Edward Gordon Craig (1872-1966), som arbejdede med eksperimentalteater. Forholdet mellem de to udviklede sig til et årtier langt venskab. Craig introducerede hende til det grafiske arbejde med træsnit i form af trægravure, idet han opfordrede hende til at udføre træsnit til de første numre af teatertidsskriftet The Mask, som han redigerede. Hun udviklede farvetræsnit med motiver som Firenzes bygninger og broer, Toscanas landskaber og Craigs marionetdukker som figurer i rum [1][2][4][7][8][9].

Arbejdet med farvetræsnittene gav hende samtidig mulighed for at arbejde med de uforudset lysende, af og til sarte farver; en personlig farvelyrik, som kom til at præge også hendes arbejde med oliemaleri til det sidste[1].

  • 1891 og fremover på Finska Konstnärernas udstillinger
  • Höstudstillingen
  • 1897 Allmänna Konst- och Industriutställningen, Stockholm
  • 1900 Verdensudstillingen i Paris[5]
  • 1908 Finske malere på Salonen i Paris
  • 1916 Grafikudstilling i Moskva
  • 1917 Finsk kunst på Dobytshinas kunstgalleri i St. Petersborg
  • 1927 Grafiske værker i Firenze
  • 1931 og 1932 Grafiske værker i Amsterdam og Antwerpen
  • 1938 Grafiske værker i London
  • 1929 Finlands nutidiga Konst, Stockholm
  • 1944 Finsk Nutidskonst, Stockholm
  • 1981-1982 Målarinnor, Konstmuseet i Ateneum Helsinki, Tampere Konstmuseum og Åbo Konstmuseum
  • 1998 Ateneum Helsinki
  • 2006-2007 Moderne kvinder - Kvindelige malere i Norden 1880-1900, Kunstforeningen Gl. Strand, København, Göteborgs konstmuseum og Trondheim Kunstmuseum
  • 2018 Women Artists in Paris 1850-1900, Denver Art Museum, Speed Art Museum og Clark Art Institute, USA[6]
  • 2020 Modern Women, Kunstforeningen Gl. Strand, København
  • 2024 Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer, Statens Museum for Kunst. Her var tre malerier udstillet.[7]

Hædersbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1900 bronzemedalje på Verdensudstillingen i Paris
  • 1951 Pro Finlandia Medaljen[5]

Sene liv, ulykke og død

[redigér | rediger kildetekst]

Ellen Thesleff arbejdede og udstillede på solo- og gruppeudstillinger frem til de seneste år. Hun solgte og donerede træsnit til store museer som Victoria & Albert Museum i London, Cleveland Museum i USA og Metropolitan Museum i New York i årene 1925 og 1926. Hendes værker blev godt modtaget, og hun deltog i udstillinger Prag, Bratislava, Milano, Rom, Budapest og Wien[2].

I efteråret 1952 blev Ellen Thesleff ramt af en sporvogn i Helsinki og fik et lårhalsbrud, som svækkede hende. Hun døde godt et år senere.[8]

  1. ^ a b c d e Sarajas-Korte, Salme: Ellen Thesleff Sanning = Skönhet. Den absoluta skönheten finns: den står så högt att sanningen aldrig den når. S. 44-47 i Målarinnor. Katalog udgivet 1981 til udstillingen af samme navn på Konstmuseet i Ateneum, Helsingfors, Tampere Konstmuseum 1981-1982 og Åbo Konstmuseum 1982.
  2. ^ a b c d Krestina Skirl Ellen Thesleff, s. 115 i Moderne kvinder. Kvindelige malere i Norden 1910-1930. Katalog udgivet 2006 af Gl. Strand i anledning af udstillingen af samme navn, i Gl. Strand, Göteborgs konstmuseum og Trondheim Kunstmuseum. ISBN 87 7441 1268
  3. ^ Ellen Thesleff hos Blf.fi, Biografiskt Lexikon för Finland
  4. ^ a b Ahtoola-Moorhouse, Leena: Ellen Thesleff. Atheneum, Helsinki 1998. ISBN 951 531741. ISSN 1238-4712.
  5. ^ a b c Bierlich, Emilie Boe Ellen Thesleff, s. 96 i Against all odds. Historiske kvinder og nye algoritmer. Udgivet 2024 af SMK i forbindelse med udstillingen af samme navn. ISBN 978 87 7551 212 6
  6. ^ a b Bolloch, Jöelle: Ellen Thesleff, s. 257 i Women artists in Paris 1850-1900, udgivet 2017 af Yale University Press , New Haven and London, og American Federation of Arts, New York, i forbindelse med udstillinger af samme titel i Denver Art Museum, CO, 2018, Speed Art Museum Louisville, KY, 2018 og Clark Art Institute, Williamstown, MA, 2018. ISBN 978 0 300 223 4
  7. ^ a b Emilie Boe Bierlich; Cecilie Høgsbro Østergaard, red. (31. august 2024), Against All Odds - Historiske kvinder og nye algoritmer, København: Statens Museum for Kunst, ISBN 978-87-7551-212-6Wikidata Q128934913
  8. ^ a b "Ellen Thesleff Feb 13—Apr 10 2016" Arkiveret 4. maj 2023 hos Wayback Machine hos Sven-harrys.se − Om lårhalsen (engelsk)
  9. ^ a b Titlen A Finnish Peasant Girl er hentet fra The Project Gutenberg eBook, Women Painters of the World, Edited by Walter Shaw Sparrow − Hos Gutenberg.org

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]