Kingdom of Elmet | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Ca. 300-tallet | |||||||||
Yr Hen Ogledd (Det Gamle Nord) ca. 550 – ca. 650 | |||||||||
Hovedstad | Loidis (Leeds) og/eller Cambodunom (sandsynligvis Slack, nær Huddersfield) | ||||||||
Sprog | Kumbrisk | ||||||||
Religion | Angelsaksisk religion | ||||||||
Regeringsform | Monarki | ||||||||
Monark | |||||||||
• Omkring 580 | Gwallog ap Lleenog | ||||||||
• Omkring 616 | Ceretic af Elmet | ||||||||
Historie | |||||||||
• Etableret | Ca. 300-tallet | ||||||||
• Oprindeligt erobret | 616 | ||||||||
Vinteren 1069-1070 | |||||||||
|
Elmet (walisisk: Elfed), nogle gange Elmed og Elmete, var et uafhængigt britisk keltisk kumbrisk-talende kongerige, der eksisterede fra omkring 300-tallet til midten af 600-tallet.
Folket i Elmet overlvede som en særskilt anerkendt britisk-keltisk gruppe i århundreder efter kongeriget blev en del af Northumbria i det der senere blev til området West Riding of Yorkshire og herefter West Yorkshire, South Yorkshire og North Derbyshire.[1]
Ordet bruges som affix til stednavn mellem Leeds og Selby, inklusive Barwick in Elmet og Sherburn in Elmet. Det var mere udbredt i middelalderen til steder i wapentakes (herreder) Barkston Ash og Skyrack, inklusive Burton Salmon, Sutton (øst for Castleford), Micklefield, Kirkby Wharfe, Saxton, og Clifford.[2]
Kongeriget blev erobret af Edwin af Northumbria i 616.[3]