Emilio Lunghi | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. marts 1886 Genova, Italien |
Død | 25. september 1925 (39 år) Genova, Italien |
Familie | Carla Lunghi[1] (Grandniece) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Atletikudøver, sprinter |
Deltog i | Sommer-OL 1908, Sommer-OL 1912 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Medaljeoversigt | ||
---|---|---|
Atletik | ||
Deltager for Italien | ||
Olympiske Lege | ||
Sølv | 1908 i London | 800 m |
Emilio Lunghi (født 16. marts 1886 i Genova, død 26. september 1925 smst[2][3]) var en italiensk atlet, som deltog i to olympiske lege i begyndelsen af 1900-tallet.
Lunghi begyndte at dyrke atletik i 1902, og hans første OL var de olympiske mellemlege 1906, hvor han var tilmeldt i tre discipliner, men ikke kom til start i nogen af dem.[4]
Ved OL 1908 i London var han tilmeldt i fem løbediscipliner og stillede op i tre af dem.[4] I det indledende heat i 1500-meter-løbet blev han nummer to efter briten Norman Hallows, der satte ny olympisk rekord, men skønt Lunghis anslåede tid ville have været bedst i de øvrige heats, var det kun vinderne at hvert heat, der gik videre, så Lunghi var ude af konkurrencen.[5] I 3 miles for hold var han med på det italienske hold i indledende heat, men sammen med to af sine holdkammerater gennemførte Lunghi ikke løbet, så Italien fik ikke nok løbere i mål til at få registreret en tid, og italienerne var dermed ude af konkurrencen.[4] Det bedste resultat opnåede han i 800 meter-løbet, hvor han vandt sit indledende heat og dermed var i finalen. Her kunne han ikke følge med storfavoritten, Mel Sheppard fra USA, der satte ny verdensrekord, men Lunghi fik en sikker andenplads foran tyskeren Hanns Braun.[6] 3.200 m forhindringsløb og 400 m var de to discipliner, Lunghi ikke stillede op i.[4]
De følgende år var Lunghi bedste i karrieren. Han satte således verdensrekord i 880 yards-løb under en turné i Nordamerika, hvor han også satte verdensrekord på de lidt særprægede distancer 700 yards og 2/3 mile. Han vandt 27 af de 31 løb, han stillede op i på turneen. I perioden 1908-1914 vandt han desuden ni individuelle italienske mesterskaber på distancer fra 400 m til 1500 m, herunder et par forhindringsløb.[4]
Han var også med ved OL 1912 i Stockholm, hvor han var tilmeldt i seks discipliner, men kun deltog i to: 400 m og 800 m. I begge nåede han til semifinalen.[4]
Fra 1912 til 1919 gjorde han tjeneste i den italienske marine, og efter første verdenskrig grundlagde han en forening til støtte for sømænd. I 1920 var han hjælpetræner for det italienske OL-atletikhold, og ved OL 1924 hjalp han det amerikanske hold, ligesom han var dommer i kapgang-konkurrencerne. Hans udseende gjorde ham til en yndet model for skulptører og malere. Han døde blot 39 år gammel af blodforgiftning efter kort sygdom.[4]