Engtroldurt | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
Næsten truet (DKRL)[2] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Lamiales (Læbeblomst-ordenen) |
Familie | Orobanchaceae (Gyvelkvæler-familien) |
Slægt | Pedicularis (Troldurt) |
Art | P. palustris |
Videnskabeligt artsnavn | |
Pedicularis palustris L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Engtroldurt (Pedicularis palustris), ofte skrevet eng-troldurt, er en halvsnyltende plante i gyvelkvæler-familien. Den ligner mosetroldurt (Pedicularis sylvatica), men er større (15-50 centimeter høj), hvor mosetroldurt kun er 5-15 cm høj. Desuden er bægeret hos eng-troldurt to-læbet (ikke radiærsymmetrisk) og kun svagt opblæst efter blomstringen.
Engtroldurt er 2-årig og blomstrer i maj til juli (underarten høsttroldurt dog i juli og august).[3]
Grundbladene, som sidder i en roset, er fjersnitdelte og randtakkede, krusede afsnit[4].
Underarten høsttroldurt (subsp. opsiantha) har sidegrene, der er omtrent lige lange og en mindre krone (14-18 millimeter lang)[3].
Underarten nordlig troldurt (subsp. borealis) er 20-30 cm høj og med få korte grene og en krone på 14-18 mm. Den findes ikke i Danmark.[5]
Underarten subsp. palustris har sidegrene på det nederste af stilken, som er tydeligt længere end de øverste sidegrene, og kronen er større (18-25 mm).[3]
Engtroldurt findes på våde ofte kalkholdige[5], sure til alkaliske[6] voksesteder, som næringsfattige enge, moser og væld, hvor den snylter på græsser og halvgræsser.[4][5]
Engtroldurt er hjemmehørende i Danmark er ret sjælden i Jylland og på Fyn, men sjælden i resten af landet, og i tilbagegang, hvilket er dokumenteret af undersøgelserne Topografisk-Botanisk Undersøgelse af Danmark[7] og Atlas Flora Danica[6]. Derfor er den på Den danske Rødliste vurderet til Næsten truet[8]. På globalt plan er engtroldurt vurderet som værende Livskraftig (LC)[9].
Søsterprojekter med yderligere information: |