Ercole Bernabei | |
---|---|
Information | |
Født | 1622 Caprarola, Italien |
Død | 5. december 1687 München, Bayern, Tyskland |
Genre | Opera, religiøs kunst |
Beskæftigelse | Korleder, komponist, organist |
Instrumenter | |
Orgel | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Ercole Bernabei (født ca. 1622 i Caprarola, død 5. december 1687 i München) var en italiensk organist, kapelmester og komponist.
Bernabei fik sin musikuddannelse i Rom, hvor han var elev af Orazio Benevoli. I tiden 1653–1665 var han organist ved San Luigi dei Francesi. Forgængeren i dette embede var Luigi Rossi. Juli 1665 blev Bernabei udnævnt til kapelmester ved San Giovanni in Laterano. I 1667 var han igen ved San Luigi dei Francesi, denne gang som kapelmester. I 1672 hjalp dronning Christina af Sverige ham til en post som kapelmester i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet.
I 1674 rejste han på invitation af Ferdinand Maria af Bayern til München, hvor han gik i tjeneste som hofkapelmester efter Johann Kaspar Kerll. Her blev han resten af livet. Sønnen Giuseppe Antonio Bernabei blev i 1688 hans efterfølger som kapelmester.
Ercole Bernabei skrev hovedsagelig kirkelig vokalmusik, men mens han var i München komponerede han fem operaer. Musikalsk blev han regnet blandt de konservative og kæmpede for en tilbagevenden til Palestrinas stil.