Eremit (bille)

Denne artikel handler om billearten eremit, men ordet kan også henvise til eneboer eller eremitkrebs

Eremit
Eremit han
Bevaringsstatus
Næsten truet  (IUCN 3.1)[1]
Truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Arthropoda (Leddyr)
Klasse	Insecta (Insekter)
Orden	Coleoptera (Biller)
Familie	Scarabaeidae (Torbister)
Slægt	Osmoderma
Art	O. eremita
Videnskabeligt artsnavn
Osmoderma eremita (Scopoli, 1763)
Hjælp til læsning af taksobokse

Eremit (Osmoderma eremita) er en billeart i familien torbister og en af de større blandt de danske biller. Arten er stærkt knyttet til meget gamle træer, idet larverne lever i træsmulderet i bunden af store hulheder i disse. Den type levested er på grund af den intensive skovdrift blevet så sjælden, at eremitten er beskyttet af EUs Habitatdirektiv.

Udseende

Eremitten er en stor brunsort bille med kobberglans, der måler 2,4-3,2 centimeter. Vingedækkerne har fortil en fremspringende bule. Forbrystet er forsynet med en midterfure, og fortil på hver side af denne findes en lille knude. Den har en ruslæderagtig lugt.

Larve af eremit.

Levevis

Eremitten er helt afhængig af hule, gamle træer. Det er især ege, men der kendes også yngletræer af andre arter, fx lind og bøg. Larverne kravler rundt i ”lommeulden” af træsmulder i bunden af hulhederne i tre år, før de forvandler sig til voksne biller. De voksne biller lever blot omtrent en måned, som de skal bruge til at parre sig i og – for hunnernes vedkommende – at finde hen til et nyt hult træ. De voksne dyr kan ses flyve fra midsommer til september. Yngletræerne er som regel ’veterantræer’ – store, flere hundrede år gamle træer. Mikroklimaet har stor betydning for levestedets kvalitet – yngletræerne er ofte fritstående, fx i lysninger, hvor stammen kan få direkte sol. Hulhederne, hvor billen yngler, kan findes ganske højt oppe i stammen eller i store grene i 10-20 meters højde.

Udbredelse

Eremitten forekommer sparsomt over et ganske stort udbredelsesområde i Europa og lader til at være aftaget i hyppighed i alle Europas lande. Relativt høje tætheder af arten finder man i Centraleuropa (nordlige Italien, Østrig, Tjekkiet, sydlige Polen og østlige Tyskland), visse dele af Nordeuropa (sydøstlige Sverige, Letland) og Frankrig. I nogle områder af det nordvestlige Europa er arten uddød eller findes blot enkelte steder (Norge, Danmark, Nederlandene, Belgien, nordøstlige Frankrig). Få data findes fra det sydøstlige Europa.^[3] Eremitten er opført på Bilag II til EUs Habitatdirektiv, endog som særligt prioriteret. På IUCN internationale rødliste er arten anført som "Næsten truet".^[1]

Forekomst i Danmark

Eremitten har tidligere været udbredt fra Østjylland til Falster på ganske mange lokaliteter. I dag findes bestande på 10 lokaliteter – 9 i private skove og én i statsskov. Nogle af bestandene er meget små. Der er totalt set kun cirka 60 træer beboet af eremitter i Danmark, hvilket ikke anses som tilstrækkeligt til at sikre artens langsigtede overlevelse i landet^[4].

Referencer

1. Osmoderma eremita Arkiveret 18. juni 2020 hos Wayback Machine. In: The IUCN Red List of Threatened Species 2010 Arkiveret 27. juni 2014 hos Wayback Machine. Hentet 19. januar 2020.
2. Eremit rødlistevurdering bios.au.dk hentet 18. mars 2022
3. Ranius, Thomas et al. (2005) Osmoderma eremita (Coleoptera, Scarabaeidae, Cetoniinae) in Europe. Animal Biodiversity and Conservation 28 (1): 1-44. Fuldtekst med udbredelseskort.
4. Bruun, Hans Henrik: Gamle ege, eremitter og EU. Jyllands-Posten 11.03.2007: side 10

Eksterne henvisninger

• Fund i Danmark (Fugleognatur.dk) Arkiveret 25. april 2015 hos Wayback Machine
• Skov- og Naturstyrelsens artsbeskrivelse
• Fakta om eremit fra den danske rødliste, DMU (Webside ikke længere tilgængelig)
• Svensk artfaktablad Arkiveret 16. juli 2015 hos Wayback Machine
• Mere om eremitten i Europa Arkiveret 1. oktober 2010 hos Wayback Machine
• Danmarks Fauna: Victor Hansen og K. Henriksen. Biller VI. Torbister. G.E.C. Gads Forlag. København 1925.