Eremitkrebs | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eukaryota |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Arthropoda (Leddyr) |
Underrække | Crustacea (Krebsdyr) |
Klasse | Malacostraca (Storkrebs) |
Orden | Decapoda (Tibenede krebsdyr) |
Overfamilie | Paguroidea (Eremitkrebs) |
Familie | Paguridae |
Slægt | Pagurus |
Art | P. bernhardus |
Videnskabeligt artsnavn | |
Pagurus bernhardus Linnaeus | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Almindelig eremitkrebs (Pagurus bernhardus, tidligere Eupagurus bernhardus) er den almindeligste eremitkrebs på Europas atlanterhavskyst. Den er omkring 3,5 centimeter lang[1] og lever på både sandet og klippefyldt bund fra de arktiske egne omkring Island og Svalbard til det sydlige Portugal. Udbredelsesområdet strækker sig dog ikke ind i Middelhavet. Den kan findes i salte strandsøer og fra tidevandszonen med dybder op til 140 meter. De mindre individer findes generelt på mindre vanddybder og mere kystnært end de større eksemplarer.
Almindelig Eremitkrebs er ådselædere[2][3] og lever af døde dyr og plantedele,[4] men kan også finde føde gennem filtrering af havvandet hvis nødvendigt.[5]
Den benytter sig af sneglehuset fra en række sneglearter[6][7] til beskyttelse af deres nøgne og bløde bagkrop. Ofte forekommer fastgroede søanemoner på sneglehuset. Eremitkrebsene skifter til gradvist større sneglehuse i takt med, at de vokser, og kæmper ofte indbyrdes om egnede sneglehuse. De har tit forkærlighed for huse fra særlige sneglearter.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |