Erik Gustaf Geijer
"Geijer" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Geijer, se Geijer (flertydig).
| Erik Gustaf Geijer | |
|---|---|
 Erik Gustaf Geijer, portrætteret af Karl Vilhelm Nordgren. Skoklosters slot | |
| Personlig information | |
| Født | 12. januar 1783  Ransäter, Sverige |
| Død | 23. april 1847 (64 år) Jakob og Johannes kirkesogn, Sverige |
| Gravsted | Uppsala gamle kirkegård |
| Far | Bengt Gustaf Geijer |
| Mor | Ulrica Magdalena Geisler |
| Ægtefælle | Anna Lisa Geijer (fra 1816) |
| Barn | Johanna Ulrika Agnes Geijer |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala Universitet (fra 1799) |
| Medlem af | Götiska förbundet, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Vetenskapsakademien, Svenska Akademien, Det Preussiske Videnskabsakademi |
| Beskæftigelse | Musikolog, tegner, universitetsunderviser, historiker, oversætter, forfatter, komponist, filosof, digter, politiker |
| Fagområde | Historie, litteratur |
| Arbejdsgiver | Uppsala Universitet (fra 1815) |
| Kendte værker | På nyårsdagen 1838, Svea Rikes häfder |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
| Erik Gustaf Geijers hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Erik Gustaf Geijer (født 12. januar 1783 på Ransäters bruksherrgård i Värmland – død 23. april 1847 i Stockholm) var en svensk forfatter, salmedigter, filosof, historiker og komponist. Han var professor i historie ved Uppsala universitet 1817, medlem i Svenska Akademien 1824, medlem af Götiska förbundet og redaktør for deres tidsskrift Iduna. Geijer var morfar til Hugo Hamilton, søn af Bengt Gustaf Geijer og Ulrika Magdalena Geisler og sønsøn af Bengt Gustaf Geijer.
I 1795 (da han var 12 år) gik han på Karlstads skole, han blev student 1799 i Uppsala, filosofidoktor 1806, docent i historie 1810 og professor i 1817.
Under en rejse til England, som skulle få stor betydning for hans udvikling, blev han udnævnt til docent i historie (1810) og året efter i Götiska förbundet, hvis virksomhed han blev interesseret i at deltage i. Efter sit besøg i England bestemte han sig for at blive der. Han opholdt sig i England fra 1809 til 1810, og i 1816 giftede han sig med Anna Elisabeth Lilljebjörn.
I begyndelsen af 1816 holdt han forelæsninger om svensk historie, som blev besøgt af et stort antal tilhørere, blandt dem den tyske forfatterinde Amalia v. Helvig, som var på ferie i Uppsala. Hun gjorde et dybt indtryk på han "og åbnede hans sind for kunstens skønhed". Han hentede inspiration til sin digtning fra fortiden og skrev de berømte digte Vikingen og Odalbonden, og i folkevisestil skrev han Den lille kolargossen. Han var komponist og skrev melodier til mange af sine digte.
I 1817 blev han professor i historie og blev anset som universitetets fremmeste mand på sin tid. Som professor ved Uppsala universitet skrev han Svenske folkets historie og blev nu også en berømt historieskriver.
I år 1821 blev han med udgangspunkt i det filosofiske skrift «Thorild» udsat for en proces, som kunne have resulteret i landsforvisning. Enkelte af Geijers udtalelses om kristendommens dogmer blev anset for en fornægtelse af den rene luthersk-evangeliske lære. Han blev dog frikendt.
I 1838 udgav han det første nummer af tidsskriftet «Litteraturbladet». Det var hans arbejde, filosofi og liv til han døde i 1847 i Stockholm, 64 år gammel.
Geijer og Grundtvig
[redigér | rediger kildetekst]Geier er blevet sammenlignet med den jævnaldrende danske digter og præst N.F.S.Grundtvig. Begge har haft en afgørende betydning for henholdsvis svenskeres og danskers selvforståelse. Begge var inspirerede af romantikken og optagede af deres folks historie. De mødtes flygtigt i det københavnske selskabsliv, og Geijer har på en rejse hørt Grundtvig prædike og "tyckte han var god".[1]
Geijer var medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Om falsk och sann upplysning med avseende på religionen (1811)
- Thorild: Tillika en filosofisk eller ofilosofisk bekännelse (1820)
- Minnen (1834)
- Salmer:
- Du bar ditt kors, o Jesu mild, 1819
- Du segern oss förkunnar, 1812 (Herren Lever 1977 nr 874)
- Ej guld och rikedom jag har, 1812
- Hur härlig, Gud, din sol uppgår, 1812
- I nåd du, Herre, på oss tänkt, 1812
- Jag vet en hälsning mera kär (1937 nr 483) tekst og melodi 1837
- O du Helge Ande, kom till oss in, bearbeitning af en ældre svensk tekst 1819.
- På krubbans strå man lade dig, 1812
- Så snart for då min fröjd sin kos, 1812
Biografier
[redigér | rediger kildetekst]- Erik Gustaf Geijer före avfallet, Borelius, Hilma, 1909, Lund. Sverige.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Aronson,Harry, 2002, Erik Gustav Geier – Den personlige eksistensfilosof, i Eksistens og Livsfilosofi, red. Regner Birkelund, 2002, Gyldendal:København.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Den Geijerske slægtforeningens hjemmeside om Erik Gustaf Geijer Arkiveret 28. oktober 2020 hos Wayback Machine
