Ernst Rüdiger von Starhemberg | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 12. januar 1638 Graz, Østrig |
Død | 4. januar 1701 (62 år), 4. juni 1701 (63 år) Vösendorf, Østrig |
Gravsted | Schottenstift |
Nationalitet | Tysk |
Far | Konrad Balthasar Starhemberg |
Mor | Anna Elisabeth, Gräfin von Zinzendorf und Pottendorf[1] |
Søskende | Gundaker Thomas Starhemberg, Franz Ottokar Starhemberg |
Ægtefæller | Gräfin Helena Dorothea von Starhemberg[2], Maria Josepha Irene Gräfin Jörger zu Tollet |
Barn | Maria Barbara, Gräfin von Starhemberg[3] |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Militærperson |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Den Gyldne Vlies' Orden |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Grev Ernst Rüdiger von Starhemberg (født 12. januar 1638 i Graz, død 4. januar 1701 i Vösendorf nær Mödling) var garnisonschef i Wien i løbet af den anden belejring af Wien i 1683, kejserlig general i det Tysk-romerske rige under den store tyrkiske krig og formand for Hofkriegsrat.
Starhemberg kæmpede i 1660'erne under Raimondo Montecuccoli mod franskmændene og osmannerne. I 1683 blev han garnisonschef for Wien med færre end 20.000 mand til at forsvare byen mod 100.000 belejrende osmannerne. Den 15. juli 1683 nægtede Starhemberg at kapitulere, idet han regnede med hurtig ankomst af Leopold Is undsætningshær, og styrken af bymuren, der var blevet befæstet efter den første belejring af Wien i 1529.
Da undsætningshæren under Johan Sobieskis ledelse ankom i første halvdel af september, var Wien på randen af sammenbrud, bymuren var blevet brudt af osmanniske sappører, der havde gravet tunneller under murene, pakket dem med krudt og detoneret sprængladninger.
Den 12. september angreb 80.000 polske, tyske, venetianske, bayerske og saksiske tropper osmannerne og besejrede dem i slaget på Kahlenberg.
Spire Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |