Et Kursus i Mirakler er en selvhjælpsbog, skrevet af den amerikanske psykolog Helen Schucman (1909 – 1981). Bogen udkom første gang på engelsk i 1976 i tre bind under titlen ”A Course in Miracles”, og har siden solgt over 2 millioner eksemplarer på 27 sprog.
Bogen er skrevet i første person med Jesus som fortæller. Schucman hævdede, at bogens tekst var dikteret til hende af en indre stemme, der tilhørte Jesus Kristus.[1] En tysk domstol i Frankfurt dømte dog i 2014, at Schucman var at betragte som bogværkets juridiske forfatter.[2] Der er tale om en spirituel selvhjælpsbog, der har til formål at finde kærlighedens og fredens tilstedeværelse. Bogen er organiseret som et undervisningsredskab, deraf titlen.
Bogens manuskript cirkulerede først i 1975 i form af 300 fotokopier. I juni 1976 blev den trykt som bog i 5.000 kopier[3]
Igennem 1980'erne steg det årlige salg af den engelske udgave af bogen støt hvert år; den største vækst i salget med mere end to millioner solgte bind fandt sted i 1992 efter at Marianne Williamson diskuterede bogen på The Oprah Winfrey Show.[4] Siden bogen blev sat til salg i 1976, er teksten blevet oversat til 27 sprog.[5] Bogen distribueres globalt af flere nye religiøse bevægelser.[6]
Bogen er blevet kaldt alt fra "New Age psychobabble"[7] til "The New Age Bible".[8]
Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |