Eustachio Manfredi | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. september 1674 Bologna, Italien |
Død | 15. februar 1739 (64 år) Bologna, Italien |
Gravsted | Santa Maria Maddalena, Bologna[1] |
Søskende | Emilio Manfredi, Gabriele Manfredi, Eraclito Manfredi[2], Maddalena Manfredi, Teresa Manfredi[3] |
Familie | Teresa Dal Sole[4] (svigerinde) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Università di Bologna (til 1692) |
Elev af | Domenico Guglielmini |
Medlem af | Accademia dei Gelati, Royal Society (fra 1729), Académie des sciences (fra 1726), Accademia degli Arcadi, Accademia della Crusca (fra 1706) |
Beskæftigelse | Astronom, matematiker, digter |
Arbejdsgiver | Ex collegio di San Luigi[5] (1704-1711), Università di Bologna (1699-1739), Accademia delle Scienze dell'Istituto di Bologna (1711-1739) |
Elever | Eustachio Zanotti, Felice Sabatelli |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Eustachio Manfredi (født 20. september 1674 i Bologna, død 15. februar 1739) var en italiensk matematiker og digter.
Hvad hans lærde forfatterskab angår, nød han især berømmelse som astronom (han var matematisk professor ved Bolognas Universitet, fra 1704 vandbygningsdirektør og fra 1711 observator i Bologna) ved sine Ephemerides motuum coelestium, der begyndte 1715 (4 bind); desuden har han skrevet adskillige andre matematiske og naturvidenskabelige værker.
Som digter viste Manfredi den samme klarhed og soliditet, som udmærker hans videnskabelige skrifter: han holdt sig uden for moderetningerne, tilstræbte en klassisk stil i Petrarcas, til dels også Dantes, fodspor; særlig navnkundig blev han ved den canzone, han digtede, da hans elskede, Giulia Vandi, gik i kloster. Af Manfredis Rime er en god udgave kommet i Bologna 1760.