Firetaktsmotor

Eksempel på en Ottomotor realiseret som firetaktsmotor, med to knastaksler foroven set fra enden, som styrer indtag via ventiler af:
Højre, blå: luft og benzin-blandingen.
Venstre, orange: Udblæsning af de forbrændte gasser.

En firetaktsmotor er en stempel- og forbrændingsmotor, som under en termodynamisk kredsproces udvikler energi ved tilførsel af brændstof.

Motoren fungerer i fire takter svarende til to stempelslag modsat en totaktsmotor, som anvender to takter og det halve antal stempelslag.

Hovedtyper

Denne motor findes i to hovedtyper:

Dieselmotorer

Dieselmotorer, hvor antændelse af gasblanding (dieselolie + luft) foregår ved kompression.

Anvendelse

Blandt andet som drivkraft i skibe, generator-aggregater o.a.

Benzinmotorer

Benzinmotorer, hvor antændelse af gasblanding (benzin + luft) foretages med tændrør eller anden mekanisk tændenhed.

Anvendelse

Blandt andet som drivkraft i biler, haveredskaber o.a.

Brændstofmotorer kan have en effektivitet på 20-40%. 60% af den oprindelige kemiske energi i brændstoffet afsættes som varme til omgivelserne.^[1]

Arbejdsgang

• en ”indsugningstakt” – hvor indsugningsventilen åbner og stemplet på vejen ned suges gasblandingen fra indsugningsmanifolden til cylinderen. Trykket er lavt.
• en ”kompressionstakt” – hvor stemplet bevæger sig op, og begge ventiler er lukkede. Gasblandingen komprimeres. Trykket og temperaturen stiger.
• en ”forbrændingstakt” – der udløses af en gnist fra tændrøret i benzinmotorer og spontant grundet kompressionen i dieselmotorer, hvor stemplet presses ned og afgiver sin energi til krumtappen. Trykket stiger meget i starten af takten og falder under takten.
• en "udstødningstakt" – hvor stemplet bevæger sig op med udstødningsventilen åben, og derved presser udstødningsgasserne ud af cylinderen. Trykket falder meget i løbet af takten.

Skematisk arbejdsgang og bevægelige dele

En ottomotors (4-taktsmotors) bevægelige dele. Topstykket og motorblokken er udeladt. De bevægelige dele er:
Øverst de to overliggende knastaksler til styring af hhv. indsugningsventiler og udblæsningsventiler.
Nederst krumtapakslen.
Plejlstænger mellem krumtapaksel og cylindre.
Cylindre.
Motoren har 4 cylindre og 16 ventiler.

Stempel i top, før cyklen begynder.	1 – Indsugningstakt; indsugning af benzin og luft blanding.	2 – Kompressionstakt.
Benzin og luft blandingen antændes af gnist fra tændrør..	3 – Arbejdstakt, hvor den overfører kræfterne til krumtap.	4 – Udstødningstakt, hvor udstødningsgasserne lukkes ud.

Noter

1. Bjørn Godske. "Svensk firma vil revolutionere benzinmotoren". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 6. juni 2016. Hentet 5. juni 2016.