Fjernkøling er et system til at producere kold luft til bygningers airconditionanlæg. Produktionen foregår centralt i modsætning til de små, lokale aircondition-anlæg, som i dag er mest udbredt. Fjernkøling kan sammenlignes med fjernvarme – dog med omvendt fortegn, dvs. der leveres koldt vand til bygninger via et rørsystem i vejene, som det kendes fra fjernvarme. I ejendommene hvor fjernkølingen anvendes, veksles det kolde vand til ejendommens airconditionanlæg via en varmeveksler.
Således kan alle ejendomme med minimale ombygninger anvende fjernkøling, og det er fortsat kold luft der anvendes inde i ejendommen til at afkøle lokalerne. Vandet i rørsystemet i vejen nedkøles centralt og sendes gennem rør ud til kunderne. Fordi kølingen, der kan bruges både til processer og komfortkøl, produceres centralt, er effektiviteten større end lokale små anlæg. Desuden anvender fjernkøling ofte fx havvand eller grundvand til ”frikøling” for dermed at opnå en mere miljøvenlig køleproduktion end el-drevne anlæg, der anvender luft som ”frikøling”. Koldt vand er langt mere effektivt til at lede varme væk end luft, og derfor er havvand eller grundvand afgørende for at fjernkøling er mere miljøvenligt end lokale anlæg.
Potentialet for fjernkøling er stigende i Danmark. På trods af det milde klima anvendes køl, udover som komfortkøl (almindelig aircondition), også til proceskøl i fx serverrum.
Fjernkøling beskrevet i syv trin:
Produktionen af fjernkøling kan foregå på flere forskellige måder:
I Københavns Kommune har fjernkøling været anvendt siden 2009 og i hovedstaden findes der nu to fungerende forsyningscentraler, som forsyner en række ejendomme, der bruges til en række forskellige erhvervsformål med miljøvenlig køling.[1]