Et flerpartisystem er et udtryk for, at der findes mere end to valgbare partier i et parlament. Flerpartisystemet står over for etpartisystem, som kendetegnes ved kun ét valgbart parti. Det tidligere Sovjet havde et sådant system. Et lands valgsystem har med andre ord stor betydning for antallet af partier. Danmark er kendetegnet ved, hvad man i politologien kalder for "proportional representation" eller forholdstalsvalg[1]. Det har den konsekvens, at der er plads til langt flere partier. Lande med få partier har typisk et valgsystem, der populært betegnes "first past the post" eller lidt klodset vinderen får det hele. Dette system animerer til at få typisk to partier som eksempelvis i England[2].
Se valgmetode.
Det basale princip bag forholdstalsvalg er, at alle vælgere skal have mulighed for at blive repræsenteret, samt at alle politiske grupper fortjener repræsentation i parlamentet i forhold til deres styrke. Det styrker med andre ord fair repræsentation. Antallet af mandater i et valgdistrikt kan være alt fra få til flere. Hvis et parti modtager 10 procent af stemmerne i et distrikt med ti mandater, vil det få en plads. Et parti med 50 procent af stemmerne vil da få fem mandater etc. Dette partisystem fremmer mange ofte små partier.[3]
Under FPTP valgsystemet er der kun ét mandat per valgkreds. Det betyder, at det parti som får flest stemmer, får mandatet. Det får dermed også den konsekvens, at der er mange stemmer, som spildes. Endvidere kan der være forskellige flertalsregler. Et eksempel på en sådan er "simpelt flertal", som siger, at det blot drejer sig om at få mere end den, som har fået næstflest. Denne type partisystem fremmer få store partier med nær kontakt til valgkredsen.[2][4]
Synonymer: Simple majority voting, flertalsvalg, relativt flertal, vinderen-tager-det-hele.
MMP søger at kombinere FPTP (se nedenfor) med forholdstalsvalg. Halvdelen af mandaterne i parlamentet vælges via FPTP, mens de resterende vælges via forholdstalsvalg. Det fungerer ved, at en vælger får to stemmer. Én, som vælgeren kan anvende ved FPTP-valget og én ved forholdstalsvalget. Typisk er det indrettet sådan, at halvdelen tilfalder FPTP og den anden halvdel forholdstalsvalg. Fortalere for dette system mener, at det tager det bedste fra to verdener: 1. Tæt forhold mellem mandatet og kredsen samt fair repræsentation[3].
Listen er ikke udtømmende.
| Tabel 2. Oversigt over lande med flerpartisystemer. | ||
|
| ||
| Land | Type af system | Antal partier |
|
| ||
|
Forholdstalsvalg. |
Ni partier. | |
|
First past the post |
10 partier i Underhuset (dog kun 3 med betydeligt antal mandater).[5] | |
|
Flertalsmetoden[6] |
To partier | |
|
Forholdstalsvalg[7]. |
11 partier i Underhuset.[8] 11 partier i Senatet[9] | |
|
Mixed Member Proportional (MMP)[10] |
||
|
Forholdstalsvalg[12] |
10 partier.[13] | |
|
| ||
Partisystemet har stor betydning for den førte politik. Imidlertid er det ikke kun partisystemet, som betyder noget. Det har kravet om positiv eller negativ parlamentarisme også. Positiv parlamentarisme er kravet om, at der skal være et flertal i parlamentet bag en given regering[14]. Det modsatte gør sig gældende i forbindelse med negativ parlamentarisme, som foreskriver, at der ikke må være et flertal mod en regering[15]. Det betyder, at når konsekvensen af partisystemet skal forstås, er det vigtigt at tage det parlamentariske system i betragtning.
I Danmark findes der er et flerpartisystem med negativ parlamentarisme. Det betyder, at dansk politik typisk er præget af regeringer med varierende eller ustabile flertal bag sig. Denne type regeringer betegnes mindretals- eller koalitionsregeringer. Lande som England og USA vil typisk have regeringer, der er baseret på et flertal[16][17]. Regeringspartiet behøver ikke at søge nogen koalition.