Foderesparsette

Esparsette
Foderesparsette Foto: Jeff de Longe
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Fabales (Ærteblomstordenen)
Familie	Fabaceae (Ærteblomst-familien)
Slægt	Onobrychis (Esparsette)
Art	O. viciifolia
Videnskabeligt artsnavn
Onobrychis viciifolia Scop.
Hjælp til læsning af taksobokse

Foderesparsette (Onobrychis viciifolia) eller blot Esparsette er en 30-60 cm lang urt, der dyrkes i Danmark og også findes på skrænter og i vejkanter. Blomsterne er meget rige på nektar. Onobrychis i det videnskabelige navn kommer af græsk onos (= ”æsel”) + brycho (= ”æde grådigt”), mens viciifolia er en latinsk neologisme, der betyder ”vikkebladet”

Beskrivelse

Esparsette er en flerårig urt med en opstigende til opret vækst. Stænglerne er stive, runde i tværsnit og svagt furede. De bærer spredtstillede, uligefinnede blade med smalt elliptiske, helrandede småblade, der har hindeagtige fodflige. Oversiden er mørkt grågrøn, mens undersiden er en smule lysere.

Blomstringen sker i maj-juni, og blomsterne er samlet i endestillede, tætte klaser. De enkelte blomster er uregelmæssige (med form som typiske ærteblomster) med rosenrøde kronblade, der har lyse striber. Frugterne er små bælge, der kun rummer ét frø hver.

Rodnettet består af en dybtgående pælerod og kraftige, vidt udbredte siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 x 0,25 m (60 x 25 cm/år).

Voksested

Indikatorværdier

Esparsette
L = 8	T = 7	K = 6	F = 3	R = 8	N = 3

Arten var oprindelig udbredt i Lilleasien, Sydøsteuropa, Centraleuropa og Frankrig, men den er spredt fra dyrkning og naturaliseret over det meste af det øvrige Europa og desuden også i andre verdensdele med tempereret klima. Overalt foretrækker den lysåbne voksesteder med en jordbund, der er rig på kalk og humus, porøs og gerne varm.

I Danmark er den kun vildtvoksende ét sted: Høje Møn.

I omegnen af Lublin, Polen, findes arten sammen med bl.a. aksærenpris, bakketidsel, voldtimian, bakkemysike, bakkestilkaks, cypresvortemælk, dunet vejbred, engrottehale, gul rundbælg, karteusernellike, knoldet mjødurt, markbynke, opret galtetand, plettet knopurt, stakløs hejre, stor knopurt, vild løg og ædelkortlæbe^[1]

Anvendelse

Foderesparsette har en meget høj foderværdi, dels fordi planten indeholder værdifuldt protein, og dels fordi kreaturerne gerne æder den. Desuden gør det høje nektarindhold den til en god biplante. I haverne bruges den som karakterplante i det tørre staudebed, steppebedet eller i kalkbundsbedet.

Galleri

Foderesparsette.

Vækstform.

Blomster.

Frugter.

Løv.

Habitat.

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons Taksonomi fra Wikispecies

Portal:Botanik

Noter

1. Małgorzata Wrzesień og Bożena Denisow: The share of nectariferous and polleniferous taxons in chosen patches of thermophilous grasslands of the Lublin Upland (engelsk)

Kilder

• Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger

• Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine (svensk)
• Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Foderesparsette