Fosfin eller phosphin med det systematiske navn fosfan eller phosphan er en meget giftig, ætsende og brandfarlig luftformig fosfor-forbindelse med den kemiske formel PH3. Ren fosfin er lugtløs, men forekommer ofte sammen med difosfin (P2H4).
Fosfin skal ikke forveksles med giftgassen fosgen, COCl2.
Fosfin er fundet i Venus’ atmosfære og kan være en indikator for liv.[1]