![]() | |
Overblik | |
---|---|
Land | ![]() |
UN/LOCODE | NOFOS ![]() |
Demografi | |
Indbyggere | 3.563 (2019)[1] ![]() |
Andet | |
Højde m.o.h. | 3 m ![]() |
Oversigtskort | |
beliggenhed i Norge 62°20′30″N 5°38′02″Ø / 62.3417°N 5.6339°Ø |
Fosnavåg er administrationsby i økommunen Herøy i Møre og Romsdal og ligger på nordsiden af Bergsøya. Fosnavåg fik bystatus efter vedtagelse i kommunestyret 7. juni 2002. Byen havde 3.563 indbyggere pr 1. januar 2019.
Fosnavåg ligger ligger ved et 700 meter langt nor som skærer ind på nordsiden af Bergsøya.
Erhvervslivet er i særlig grad baseret på søfart, med hovedbase for flere rederier, og fiskeri, herunder en stor havfiskeflåde, fiskeopdræt og fiskeindustri.[2] Rederier som Havila Shipping ASA, Olympic Subsea ASA, Solstad Offshore, Rem Offshore, Bourbon Offshore Norway AS, Remøy Shipping AS og Remøy Management AS har kontor i Fosnavåg. Skipsteknologiselskapet Havyard Group har også sit hovedkontor i byen[3].
Fosnavåg ble i 2008 og 2010 kåret til Norges Næringsby av tidsskriftet Kapital og konsulentselskapet Dun & Bradstreet[4].
Lokalavisen Vestlandsnytt har kontor i Fosnavåg.
I 2014 åbnede Thon-gruppen et hotel og konferencesenter i Fosnavåg. Hotellet er kåret til et af landets ti bedste hoteller.[5]
I forbindelse med byggingen af Thon Fosnavåg blev der også bygget et maritimt kompetence- og simulatorcenter, Fosnavåg Ocean Academy[6], som blandt andet huser Norges første simulator for skibe til fisketransport[7].
Den lokale idrætsklub i Fosnavåg hedder Bergsøy Idrettslag, som blandt andet har et herrefodboldhold som spiller i 3. division afdeling Sunnmøre. Fosnavåg har også Herøy kulturskole, hvor der blandt andet er undervisning på mange instrumenter, sang, dans og visuelle kunstfag.
Sunnmørsbadet ligger i Fosnavåg. Badeanlægget der har kostet 250 millioner kroner har et areal på 6.400 kvadratmeter fordelt på fem bassiner[8].
Fosnavåg Konserthus ligger i Fosnavåg i tilknytning til Thon Fosnavåg. Koncerthuset har en koncertsal med plads til 490, biografsal med 91 pladser og et større fællesareal sammen med hotellet.[9]
I Fosnavåg ligger Herøy kirke, som er fra 2003.
Herøy videregående skole har, inkl. avdelingen i Vanylven, omkring 330 elever og 90 ansatte.