Frasin

  Frasin
Frasin Rediger på Wikidata
  Frasins byvåben
Overblik
Land Rumænien
BorgmesterMarinel Balan[1][2] Rediger på Wikidata
Rumæniens distrikterSuceava
Grundlagt1785 Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere5.817 (2021)
Andet
TidszoneUTC+2 (normaltid)
UTC+3 (sommertid) Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.503 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.primariaorasuluifrasin.ro
Oversigtskort
Kommunens beliggenhed i distriktet Suceava
Kommunens beliggenhed i distriktet Suceava
Frasin ligger i Rumænien
Frasin
Frasin
  Frasins beliggenhed i Rumænien 47°31′06″N 25°46′55″Ø / 47.5183°N 25.7819°Ø / 47.5183; 25.7819

Frasin (tysk: Frassin eller Fraßin) er en by i distriktet Suceava, i det bjergrige nordøstlige Rumænien. Den er beliggende i den historiske region Bukovina. Frasin er den trettende største bymæssig bebyggelse i distriktet med et indbyggertal på 5.817 (2021). Den blev erklæret en by i 2004 sammen med syv andre lokaliteter i Suceava amt. Byen administrerer den tidligere landsby Bucșoaia (som blev et kvarter i 2004), Doroteia og Plutonița (med status af associerede landsbyer).

Frasin er omgivet af Bukovinas højderygge i Obcinele Mari, på bredden af floden Moldova, mellem Câmpulung Moldovenesc og Gura Humorului, ved Europavej E58. Byen Gura Humorului ligger kun 7 km derfra. Frasin er tilsluttet det rumænske nationale jernbanesystem og har en jernbanestationSuceava-Vatra Dornei-banen.

Den Romersk-katolske kirke i Frasin, som tidligere tilhørte det tidligere tyske samfund i byen.

I 1785 var Frasin kendt som en bygd. Et stort skridt i retning af en god udvikling for Frasin fandt sted i 1816, da der blev bygget en kaliumfabrik. Frasin blev erklæret for en by i 1850.

Indtil 1918 var Frasin en del af det Østrigske monarki (provinsen Bukovina forblev et østrigsk kronland (tysk: Kronland) efter Det østrig-ungarske kompromis af 1867), i Câmpulung distriktet, et af de 9 Bezirkshauptmannschaften i provinsen.[3]

Frasin ligger i den historiske region Bukovina, hvor besøgende kan beundre en lang række malede middelalderkirker med status som verdensarv. En af de mest populære er Voroneț-klosteret, der blev bygget i 1488. Et andet aktiv i området er naturreservaterne som urskovene i Slătioara ("Codrul secular Slătioara") og skovene i Giumalău-bjergene.

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Rezultatele alegerilor locale din 2020, Permanent Electoral Authority (fra Wikidata).
  3. ^ Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967