Frikadelle

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Frikadeller med kartoffelmos, brun sovs, tyttebær og syltede agurker.
Stegning af frikadeller i pande.

Frikadeller er stegte kødboller. De er en meget populær ret i Danmark som i mange andre europæiske lande. Ordet er en fortyskning af det italienske frittatella, der er stegt eller ristet (fritto) kød. Ordet er beslægtet med 'frikandeau' og 'frikassé'[1].

Traditionelt består danske frikadeller af hakket svinekød rørt med mel, mælk, æg, fint hakkede løg og krydderier, men variationerne er talrige:

Frikadellerne pandesteges i fedtstof i forskellig størrelse. Den mest almindelige er den, der kommer af at tage en klump fars med en spiseske.

Frikadeller bruges

Frikadeller laves stadig fra bunden i mange husholdninger, men de kan også fås industrifremstillede eller hos slagteren.

  • Hakket kød (svinekød, kalvekød, fjerkrækød) evt. tilsat mel og æg og paneret med æg og rasp. De betegnes traditionelt som krebinetter.
  • Hakket kød uden tilsætning af mel, æg, mv., men også paneret med æg og rasp betegnes traditionelt som karbonader
  • Betegnelserne krebinetter og karbonader anvendes i dag synonymt
  • Frikadeller kan tilberedes vegetarisk med linser
  • Frikadeller tilberedt af fiskekød betegnes fiskefrikadeller

Udenlandske versioner

[redigér | rediger kildetekst]

Varianter af frikadeller laves i hele den vestlige verden og i Mellemøsten og flere steder i Asien og Afrika. Som fællesbetegnelse anvendes ordet kødbolle (eller Meatballengelsk). I det danske køkken skelner man mellem kødboller, der er kogt som til boller i karry og frikadeller, der er stegt.

De følgende udenlandske eksempler er alle stegte:

  • Færøerne: Færøske kjøtfrikadellur er som oftest lavet af rent, malet oksekød, men der findes også en fiskevariant, fiskafrikadellur, som bliver lavet af malet fiskekød, og som også minder om norske fiskeboller. En lignende variant er knetti(r). I både knetti og fiskafrikadellur kan der også kommes lidt fåretalg
  • Grækenland: Græske keftades er normalt friturestegt eller i hvert fald stegt i olie, og de er typisk lavet af okse- eller lammekød krydret med hvidløg
  • Norge: Norske kjøttkaker (no:kjøttkake) svarer i stor udstrækning til danske frikadeller
  • Sverige: Svenske köttbullar (sv:köttbullar) ligner meget danske frikadeller, men er typisk mindre, måske lavet med en teske. Omvendt er danske kødboller det samme som frikadeller (se:frikadeller) på svensk.
  • Tyrkiet: Tyrkiske köfte (en:Kofta) laves af lamme- eller oksekød og krydres på mange måder. Lignende kødboller laves overalt i Mellemøsten og Nordafrika.
  • Tyskland: Frikadeller,(tysk= Frikadelle, Frikadellen) er også en populær ret i Slesvig-Holsten. Traditionen kom til USA via Hamborg, der grænser op til Slesvig-Holsten. Hamborg gav derefter sit navn til hamburgeren, en frikadelle i en bolle. Versioner af retten er også populære i andre dele af Tyskland, hvor der er kendt under forskellige navne, såsom "Boulette", "Fleischpflanzenerl" eller "Klops".
  • Rusland: Frikadel'ka/ фрикаделька (flertal: frikadel'ki/ фрикадельки), som minder om de danske frikadeller men dog kan være stærkt krydret med hvidløg og i nærmest kogte varianter
  1. ^ Politikens Nudansk Ordbog A-K, 15. udgave, 1992, ISBN 87-567-5107-9

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Se opskrift på Frikadeller
i WikiKogebogen