Fritz Magnussen | |
---|---|
Født | 13. september 1878 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 14. april 1920 (41 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler, journalist, filminstruktør, manuskriptforfatter ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Fritz Magnussen (født 13. september 1878, død 15. april 1920) var en dansk journalist, forfatter og maler og instruktør.
Han var kortvarig gift med forfatterinden Edith Rode f. Nebelong i 1902, derefter blev han – i 1904 – gift med maleren Anne Sophie Lorenze Petersen, hvilket ægteskab imidlertid også blev opløst, og til sidst blev han – i 1918 – gift med Johanne Cathrine Jensen.
Fritz Magnussen uddannede sig som kunstmaler i Dresden, Tyskland, i Rom, Italien og i København. Han fik accepteret et portræt af sin bror til udstilling på Charlottenborg i 1904, men havde øjensynlig svært ved at slå igennem som kunstmaler.
Fritz Magnussen arbejdede først som avistegner, senere blev han journalist og redaktør. Han skrev et enkelt skønlitterært værk (romanen Det blonde og det sorte (1914)) og flere stumfilmsmanuskripter, i en periode også i Sverige. I sine sidste år var han tilknyttet Astra Film.
Som journalist og redaktør arbejdede han i flere år på aviserne Dannebrog og Riget og var i en periode kollega med én af de store journalister på dén tid, Franz von Jessen.
Både Magnussen og Jessen rejste på Balkan, Jessen især i begyndelsen af 1900-tallet. Magnussen, så vidt vides, kun som journalist i Makedonien 1912, hvor han fulgte den serbiske hærs invasion.
Til at begynde med så Magnussen neutralt eller positivt på den serbiske invasion, men efterhånden som den udviklede sig blev han chokeret over brutaliteten. Som følge af den serbiske censur måtte han smugle flere af sine reportager ud.
![]() | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2014) |