Fænotypisk plasticitet er en organismes evne til at ændre sin fænotype som svar på ændringer i miljøet.[1][2]
Denne formbarhed kommer i nogle tilfælde til udtryk ved en meget forskelligartet, ydre fremtræden. I andre tilfælde vil en glidende overgang i reaktionerne vise det sammenhængende forhold mellem en række miljøer og de tilsvarende fænotyper. Begrebet blev først brugt i sammenhæng med udviklingen af individet fra ung til voksen, men nu bruges det mere bredt, sådan at det også omfatter ændringer, der sker i løbet af en voksen organismes liv, herunder adfærdsforandringer.