GISAID

GISAID
Grundlæggelse2008 af Peter Bogner
TypeIkke-statslig organisation
Offentligt-privat partnerskab
FormålDeling af genomdata
Forskning
Uddannelse
HovedkontorMünchen, Tyskland
BeliggenhedMünchen Rediger på Wikidata
Koordinater48°7′32.29″N 11°32′38.45″Ø / 48.1256361°N 11.5440139°Ø / 48.1256361; 11.5440139
Eksterne henvisninger
Hjemmesidehttps://gisaid.org/
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Grundlæggeren Peter Bogner og statssekretær dr. Robert Kloos (th)
(Bundesministerium für Ernährung und Landwirtschaft, (BMEL), Berlin. April 2010)
GISAID NGS Workshop i Paris 2015
Gruppefoto af deltagerne i en todages workshop om 'next generation sequencing' (NGS)

GISAID (Global Initiative on Sharing Avian Influenza Data) er et globalt videnskabsinitiativ igangsat 2008 for at give åben adgang til data om influenzavirus[1] og coronavirus, herunder den der forårsagede COVID-19.[2][3] 10. januar 2020 blev den første komplette genomsekvens af SARS-CoV-2 gjort tilgængelig på GISAID. Også udviklingen af de første vacciner og de test, der blev brugt til at diagnosticere for virussen. [4][5]

GISAID betragtes som et værktøj til spredning af data om udbrud, ikke mindst under H1N1-pandemien i 2009[6], H7N9-pandemien i 2013[7][8] og coronaviruspandemien 2019 og flg.[9][10]

GISAIDs bidrag til verdens sundhed ('global health') blev 2017 anerkendt af sundhedsministrene fra G20.[11]

  1. ^ Shu, Yuelong; McCauley, John (2017-03-30). "GISAID: Global initiative on sharing all influenza data – from vision to reality". Eurosurveillance. 22 (13). doi:10.2807/1560-7917.ES.2017.22.13.30494. ISSN 1025-496X. PMC 5388101. PMID 28382917. Hentet 2021-01-31.
  2. ^ Swaminathan, Soumya (2020). "The WHO's chief scientist on a year of loss and learning". Nature (engelsk). 588 (7839): 583–585. doi:10.1038/d41586-020-03556-y. Hentet 2021-01-31.
  3. ^ Korber, Bette; Fischer, Will M.; Gnanakaran, Sandrasegaram; Yoon, Hyejin; Theiler, James; Abfalterer, Werner (2020-08-20). "Tracking Changes in SARS-CoV-2 Spike: Evidence that D614G Increases Infectivity of the COVID-19 Virus". Cell (engelsk). 182 (4): 812–827.e19. doi:10.1016/j.cell.2020.06.043. ISSN 0092-8674. PMID 32697968. Hentet 2021-01-31.
  4. ^ Polack, Fernando P.; Thomas, Stephen J.; Kitchin, Nicholas; Absalon, Judith; Gurtman, Alejandra; Lockhart, Stephen (2020-12-31). "Safety and Efficacy of the BNT162b2 mRNA Covid-19 Vaccine". New England Journal of Medicine. 383 (27): 2603–2615. doi:10.1056/NEJMoa2034577. ISSN 0028-4793. PMC 7745181. PMID 33301246. Hentet 2021-01-31.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: PMC format (link)
  5. ^ Bohn, Mary Kathryn; Mancini, Nicasio; Loh, Tze Ping; Wang, Cheng-Bin; Grimmler, Matthias; Gramegna, Maurizio (2020-10-07). "IFCC Interim Guidelines on Molecular Testing of SARS-CoV-2 Infection". Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (CCLM) (engelsk). 58 (12): 1993–2000. doi:10.1515/cclm-2020-1412. ISSN 1437-4331. Hentet 2021-01-31. {{cite journal}}: Tjek |url= (hjælp) (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ "Pandemic reveals strengths of new flu database". CIDRAP (engelsk). Hentet 2021-01-31. {{cite web}}: |first1= mangler |last1= (hjælp); Ukendt parameter |efternamn2= ignoreret (hjælp); Ukendt parameter |efternamn= ignoreret (hjælp)
  7. ^ "The fight against bird flu". Nature News (engelsk). 496 (7446): 397. 2013-04-25. doi:10.1038/496397a. Hentet 2021-01-31.
  8. ^ "CDC Races to Create a Vaccine for China's Latest Bird Flu Strain". Bloomberg.com (engelsk). 2013-04-10. Hentet 2021-01-31.
  9. ^ Prasad, R. (2020-01-19). "What is the source of the new SARS-like disease reported in China?". The Hindu (Indian English). ISSN 0971-751X. Hentet 2021-01-31.
  10. ^ "With genetic details, Hong Kong to rush new test for Wuhan virus". South China Morning Post (engelsk). 2020-01-12. Hentet 2021-01-31.
  11. ^ G20 (2017-12-20). "Berlin Declaration of the G20 Health Ministers" (PDF). German Ministry of Health. Hentet 2020-12-22.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]