Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Den er en af de vigtigste kilder til middelalderhistorie i Nordeuropa og en af de ældste kilder, der rapporterer om opdagelsen af kysten på Nordamerika.
Bog 4: Descriptio insularum aquilonis: Geografisk beskrivelse af Nordeuropa
M. Adami epilogus ad Liemarum episcopum: en dedikation til biskop Liemar i heksameter.
Teksten er en af de vigtigste kilder til nordtysk og skandinavisk historie og geografi i vikingtiden og i begyndelsen af højmiddelalderen. Den dækker relationer mellem saksere, vendere og danere. Den tredje bog fokuserer på ærkebiskop Adalbert af Bremen.
Adam baserede sit arbejde på Einhard, Cassiodorus og andre tidligere historikere, og konsulterede biblioteket i Bremens kirke. Teksten blev præsenteret for biskop Liemar ved færdiggørelsen i 1075/1076.[1]
Den historiske kontekst er Bremens position som en stor handelsby og centrum for skibstrafik. Efter biskop Leuderichs død (845) blev stiftet givet til Ansgar, og det mistede sin selvstændighed, idet det permanent overgik til ærkebispedømmet i Hamburg.
Beskrivelsen af templet i Uppsala er en af de mest berømte uddrag fra Gesta:
"I dette tempel, fuldstændigt dækket af guld, tilbeder disse mennesker statuerne af tre guder, således at den mægtigste af dem, Thor sidder i tronen i midten af rummet; Wotan og Freja har pladser på hver side. (...) Thor, siger de, hersker over luften, som regulerer lyn og torden, vind og regn, godt vejr [og] afgrøder. Den anden, Wotan - dette er den rasende [Wodan, id est furor] - styrer krig og giver til mennesker styrke mod deres fjender. Den tredje er Freja, der skænker fred og glæde il dødelige. Hans lignelse viser de som en enorm fallos."[3]
^
"Der er en festival i Uppsala hvert 9. år [...] Ofret er som følger; enhver form for mandlig skabning, ni ofre tilbydes. Ved disse skabningers blod formildes guderne. Deres kroppe bliver desuden hængt i en lund, der støder op til templet. Denne lund er så hellig for disse mennesker, at træerne antages at være hellige som følge af død og forrådnelse af ofrene. Der er endda hunde og heste, der hang ved siden af mennesker
^Tschan, Francis J. (1595). History of the archbishops of Hamburg-Bremen [by] Adam of Bremen. Oversat med introduktion og noter af Francis J. Tschan. Columbia University Press.
Erpold Lindenbrog, Johann Albert Fabricius, Scriptores rerum Germanicarum septeatrionalium sumptu C. Liebezeit, 1706 (google books).
Adam von Bremen: Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum. In: Werner Trillmich, Rudolf Buchner (eds.): Quellen des 9. und 11. Jahrhunderts zur Geschichte der Hamburgischen Kirche und des Reiches. (FSGA 11), 7th ed., Darmstadt 2000, ISBN3-534-00602-X, 137–499.
J. C. M. Laurent,Hamburgische Kirchengeschichte|Adams von Bremen Hamburgische Kirchengeschichte (1893) (wikisource)
Linda Kalhjundi: Waiting for the Barbarians: the imagery, dynamics and functions of the Other in Northern German missionary chronicles, 11th-early 13th centuries: the Gestae hammaburgensis ecclesiae pontificum of Adam of Bremen, Chronica Slavorum of Helmold of Bosau, Chronica Slavorum of Arnold of Lübeck, and Chronicon Livoniae of Henry of Livonia, dissertation, Tartu, 2005 (utlib.ee)
Gesta Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum. English translation in History of the Archbishops of Bremen, translated with an introduction and notes by Francis J. Tschan. Columbia University Press. New York (1959).
Adami Bremensis Gesta Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum. Codex Havniensis. Published in photolithography with preface by C. A. Christensen. Copenhagen: Rosenkilde and Bagger, 1948 (Ms. Copenhagen, Old Royal Collection 2296 quarto, c. 1230, Schmeidler's C1); Ludwig Bieler, review, Speculum 24.2, April 1949, 256f.Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine