Glina Glina ![]() | |
---|---|
![]() | |
Overblik | |
Land | ![]() |
Postnr. | 44400 ![]() |
UN/LOCODE | HRGIA ![]() |
Demografi | |
Indbyggere | 7.116 (2021) ![]() |
Andet | |
Tidszone | UTC+1 ![]() |
Højde m.o.h. | 113 m ![]() |
Hjemmeside | www.grad-glina.hr |
Oversigtskort | |
Glinas beliggenhed i Kroatien 45°20′18″N 16°05′28″Ø / 45.3383°N 16.0911°Ø |
Glina er en by i distriktet i Sisak-Moslavina i det centrale Kroatien med 7.116(2021) indbyggere.
Det meste af byen ligger på højre bred af floden Glina. Glina ligger 80 kilometer syd for hovedstaden Zagreb.[1]
I 2011 var indbyggertallet i hele byområdet inklusive de indlemmede områder 9.283. Der bor 4.680 mennesker i selve byen Glina. Ved folketællingen i 2011 identificerede 69,68 % af indbyggerne sig som kroater og 27,46 % som serbere.
Glina blev første gang nævnt som en by den 1. juni 1284. Senere i september 1737, under truslen fra det Tyrkere, mødtes den kroatiske Sabor i Glina. Det var også en post for Ban Jelačić, da han blev kommandant for den militære grænse under den tyrkiske trussel.[2]
I midten af 1700-tallet oprettede grev Ivan Drašković frimurerloger i flere kroatiske byer, herunder Glina, hvor officerer og andre medlemmer delte ideer fra Jakobinerne fra den franske revolution, indtil kejser Francis 2. forbød dem i 1798. Under Befrielsen af Cetingrad i 1790 blev Glina hurtigt befæstet som forberedelse til et Osmannisk angreb, hvis Cetingrad skulle falde, hvilket den ikke gjorde. I slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede var Glina en distriktshovedstad i Zagreb distrikt i Kongeriget Kroatien-Slavonien.
I 1941 begik den kroatiske fascistiske terrororganisation Ustaše Glinamassakrene (en) under Folkemordet på serbere i den uafhængige stat Kroatien (en).