Guarbønne | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Fabales (Ærteblomstordenen) |
Familie | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) |
Underfamilie | Faboideae |
Slægt | Cyamopsis |
Art | C. tetragonoloba |
Videnskabeligt artsnavn | |
Cyamopsis tetragonoloba (L.) Taub. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Guarbønne (Cyamopsis tetragonoloba) er en plante i ærteblomstfamilien som bruges til at producere guargummi.
Guarbønnens oprindelsessted er ukendt, da planten er ikke kendes vildtvoksende.[1] Det antages at den stammer fra den afrikanske slægtning Cyamopsis senegalensis, og er videreudviklet i Indien og Pakistan hvor den er blevet dyrket i århundreder.[2] Guarbønnen trives godt i steppeklima, men hyppige regnvejr er nødvendige.
Guarbønnen er en god plante at bruge i vekseldrift da den lever i symbiose med kvælstoffiksererende bakterier.[3] Guarbønnen har mange anvendelser som spiseplante for mennesker og dyr, men udvinding af guargummi fra frøerne er i dag den vigtigste anvendelse.[2] Efterspørgslen efter guargummi er stigende på grund af industriel brug ved produktion af olieskifergas.[2] Omkring 80 % af verdensproduktionen er sker Indien og Pakistan, men på grund af stor efterspørgsel, bliver planten også dyrket nye steder.
Guarbønnen er en 2-3 m høj urt. Den har pælerod og har rodknolde med knoldbakterier som kan optage kvælstof i den øverste del af rodsystemet. Blade og stængler er ofte hårede, afhængig af sorten. Blomsterne er hvide eller blålige. Bælgene som er flade og tynde, indeholder 5-12 små ovale frø som er omkring 5 mm lange. De modne frø er normalt hvide eller grå. Ved stor fugtighed kan de blive sorte og miste deres spiringsevne.
Frøene har en proteinrig kim (43-46 %) og en forholdsvis stor frøhvide (34-40 %) som indeholder store mængder galaktomannan.[2] Galaktomannan er et polysakkarid som indeholder polymerer af mannose og galaktose i forholdet to til en med mange forgreninger.[4]