Hanne Smyrner | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. november 1934 Frederiksberg, Danmark |
Død | 29. august 2016 (81 år) Benalmádena, Spanien |
Nationalitet | Kongeriget Danmark |
Beskæftigelse | Tv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Hanne Smyrner (født 3. november 1934 på Frederiksberg, død 29. august 2016[1]), også kendt som Ann Smyrner, var en dansk skuespillerinde, der hovedsageligt er kendt fra sin karriere i tyske film og for sin medvirken i såvel den danske som den amerikanske version af filmen Reptilicus (1961).
Hanne Smyrner var datter af skuespilleren Paul Smyrner[2] og blev selv uddannet skuespiller på teaterskolen ved Aarhus Teater i 1956, hvor hun også debuterede som teaterskuespiller i rollen som Gulnare i Aladdin.[3]
Snart efter drog hun til Vesttyskland, hvor hun indspillede en række film, oftest i den lettere genre. Hun medvirkede desuden i en enkelt dansk film, Reptilicus fra 1961. Hendes karriere i Tyskland med afstikkere til blandt andet Italien, varede fra 1957 til 1971, hvorpå hun stort set stoppede sin skuespillerkarriere.[3] Hun slog sig efterfølgende ned i Spanien og levede derpå af at skrive og holde foredrag.[3]
Smyrner havde efterfølgende ikke meget med sit fødeland at gøre, men hun vakte en del opsigt i Danmark ved at bekende sig til satanisme i 1980'erne.[4][5]
Spire Denne danske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |