Hanö

Bönsäcken, et rev på nordsiden af Hanö.

Hanö (dansk: Hanø) er en ø i Hanøbugten 4 kilometer sydøst for Listerlandets spids. Øen ligger i Sölvesborgs kommune Hanö har et samlet areal på 214 ha[1]. Det højeste punkt er cirka 60 meter. Øen er en granitø bevokset med græs og buskads. På øen bor 33(2009)[1] fastboende. Der findes ingen biler på øen.

Hanö er et meget populært udflugtsmål med omkring 30.000 besøgende årligt. Hanö fik først faste beboere lige før midten af 1800-tallet; indtil da havde fiskere haft midlertidigt ophold på øen.

Under Napoleonskrigene var Hanö engelsk flådebase i årene 1810-1812. På bakkerne i øens nordlige del ligger en engelsk kirkegård, hvor 15 søfolk er begravet.

Det første fyrtårn på Hanö fyrtårn blev opført i 1869, det nuværende fyr blev bygget 1904-1906. Det 16 meter høje fyr står på en klippe 60 meter over havet, hvor dets lys kan ses 40 km væk.

  1. ^ a b Statistiska centralbyrån: ”Befolkning på öar 2000-2008” (PDF). 17 juni 2009. (svensk) Hentet 22. september 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om Blekinges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

56°0′37″N 14°50′45″Ø / 56.01028°N 14.84583°Ø / 56.01028; 14.84583