Harald Bergstedt Dansk litteratur | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 10. august 1877 Køge, Danmark[1] |
Død | 21. juli 1965 (87 år) København, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Genre | Romaner, digte |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Harald Alfred Bergstedt f. Petersen (født 10. august 1877 i Køge, død 21. juli 1965 i København[2]) var en dansk forfatter.
Han er forfatter til sange som Solen er så rød, mor, Hør, den lille stær og Jeg ved en lærkerede. Fra 1946 til 1963 var hans sange i karantæne på Danmarks Radio på grund af hans medlemskab i det danske naziparti DNSAP og hans forsvar for den tyske antisemitisme[3].
Da Tom Kristensen fortvivlet og i selvmordstanker opsøgte afholdsmanden Bergstedt, der selv havde haft alkoholproblemer, syntes Bergstedt, at Tom Kristensens skildring af sit liv med druk var så farverig, at han opfordrede ham til at skrive en roman om at være dranker i København. Det blev til nøgleromanen Hærværk.[4]
Harald Bergstedt var i mange år Socialdemokratens kulturmedarbejder og stod urokkelig som socialdemokratiets førende forfatterpersonlighed, men under besættelsen udviklede han sig til at blive overbevist nazist og blev medlem af D.N.S.A.P. i 1942. Bergstedt har ved mange lejligheder givet udtryk for, at hans tilslutning til nationalsocialismen var et logisk resultat af Socialdemokratiets "dobbeltmoralske" indstilling, der på den ene side opfordrede til samarbejde med nazisterne og på den anden tog afstand fra den tyske besættelse. I sine erindringer fastholdt Bergstedt med stor iver dette synspunkt og forsøgte at påvise, hvorledes hans holdning til besættelsesmagten ganske enkelt udsprang af forsøget på at efterleve statsminister Thorvald Staunings ord om samarbejde. Han blev i 1946 idømt to års fængsel for landsskadeligt virke som journalist ved avisen "Fædrelandet" og mistede samme år sin forfatterunderstøttelse. Året efter blev han ekskluderet af Dansk Forfatterforening. Indtil 1963 var hans sange i karantæne og måtte ikke spilles i Danmarks Radio. [5]
I 1928 kårede Politikens læsere Bergstedt som en af de "17 udødelige danske forfattere".[6]
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
Spire |