Harald Bergstedt

Harald Bergstedt
Dansk litteratur
Harald Bergstedt; Dansk litteratur
	Harald Bergstedt ca. 1910.
Personlig information
Født	10. august 1877; Køge, Danmark
Død	21. juli 1965 (87 år) ; København, Danmark
Nationalitet	Dansk
Uddannelse og virke
Genre	Romaner, digte
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Harald Alfred Bergstedt f. Petersen (født 10. august 1877 i Køge, død 21. juli 1965 i København^[2]) var en dansk forfatter.

Han er forfatter til sange som Solen er så rød, mor, Hør, den lille stær og Jeg ved en lærkerede. Fra 1946 til 1963 var hans sange i karantæne på Danmarks Radio på grund af hans medlemskab i det danske naziparti DNSAP og hans forsvar for den tyske antisemitisme^[3].

Personligt

Da Tom Kristensen fortvivlet og i selvmordstanker opsøgte afholdsmanden Bergstedt, der selv havde haft alkoholproblemer, syntes Bergstedt, at Tom Kristensens skildring af sit liv med druk var så farverig, at han opfordrede ham til at skrive en roman om at være dranker i København. Det blev til nøgleromanen Hærværk.^[4]

Politisk standpunkt

Harald Bergstedt var i mange år Socialdemokratens kulturmedarbejder og stod urokkelig som socialdemokratiets førende forfatterpersonlighed, men under besættelsen udviklede han sig til at blive overbevist nazist og blev medlem af D.N.S.A.P. i 1942. Bergstedt har ved mange lejligheder givet udtryk for, at hans tilslutning til nationalsocialismen var et logisk resultat af Socialdemokratiets "dobbeltmoralske" indstilling, der på den ene side opfordrede til samarbejde med nazisterne og på den anden tog afstand fra den tyske besættelse. I sine erindringer fastholdt Bergstedt med stor iver dette synspunkt og forsøgte at påvise, hvorledes hans holdning til besættelsesmagten ganske enkelt udsprang af forsøget på at efterleve statsminister Thorvald Staunings ord om samarbejde. Han blev i 1946 idømt to års fængsel for landsskadeligt virke som journalist ved avisen "Fædrelandet" og mistede samme år sin forfatterunderstøttelse. Året efter blev han ekskluderet af Dansk Forfatterforening. Indtil 1963 var hans sange i karantæne og måtte ikke spilles i Danmarks Radio. ^[5]

Værker

Sange fra provinsen, 1913–1921
Alexandersen, 1918
Jørgensfesten, 1919 (plottet blev brugt til filmen Sankt Jørgens fest, 1930).
Hans og Else, versroman, 1920
Fyraften, 1938
Jødespørgsmålet, 1943
Et liv i Folket. En uhelbredelig Socialists Erindringer, 1944
Sange fra Gitteret. Med et Tilbageblik over et Liv og et Forfatterskab, 1948
Feberen falder ("Sange fra Gitteret" – anden Bog), 1954

Priser

Drachmannlegatet, 1919

I 1928 kårede Politikens læsere Bergstedt som en af de "17 udødelige danske forfattere".^[6]

Referencer

^ Kirkebog for Køge Sogn, ("1867-1887" s. 72; opslag 75, nr. 40) på Arkivalieronline, Statens Arkiver.
^ Bay, Carl Erik. "Harald Bergstedt". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave). Hentet 20. oktober 2024.
^ Lex, besøgt 14/5-2021, link: https://dansklitteraturshistorie.lex.dk/Harald_Bergstedt,_Valdemar_R%C3%B8rdam_og_Jakob_Bech_Nygaard
^ DR2:(Del 1 af) Hagekors og Røde Faner. Tilrettelæggelse: Jakob Thygesen og Christina Ramsø Thomsen. Sendt første gang søndag den 7. december 2008, kl. 21.50 – 22.30 + Aage Jørgensen (red.), Omkring Hærværk, Hans Reitzel, 1969, s. 158
^ http://www.historienu.dk/hardis.pdf (s. 1)
^ Peter Stein Larsen (30. marts 2004), "Den danske nazismekonstruktion", K & K, 32 (97): 119-125, doi:10.7146/KOK.V32I97.21587, Wikidata Q108542591