Heimatfilm (ty. "hjemstavnsfilm") er en tysk/østrigsk filmgenre, der beskriver en forgangen verden, hvor venskab, kærlighed, familie og livet i landsbyfællesskabet er centrale værdier. Handlingen, som gerne udspiller sig i de østrigske, bayerske eller schweiziske bjerge, er enkel og ligetil.
På mange måder udfylder de tyske Heimatfilm den samme niche som de danske Morten Korch-film; der er også ligheder med den amerikanske western.
Som genre kendetegnes Heimatfilm ved uberørte landskaber, såsom græsgange, dale og bjergskråninger. I forgrunden står traditioner, folkedragter og folkemusik.
Heimatfilm havde sin blomstringstid i 1950'erne. Kulturelt kan Heimatfilm ses som svar på store udfordringer; dels anden verdenskrigs ødelæggelser, dels nazismens forbrydelser og misbrug af hjemstavnen og traditionen. Også de sociale følger af anden verdenskrig – splittede familier samt tab af autoritet og værdier – blev bearbejdet med idylliske modbilleder. Centralt i Heimatfilm står autoritetspersoner som lægen, skovrideren eller præsten. Der er ingen tvivl om hvem der er de gode eller de onde og handlingen er forudseelig.
Willi Höfig nævner i sit standardværk om Heimatfilm følgende kendetegn for genren:
I begyndelsen af 1960'erne ebbede bølgen af Heimatfilm ud.
Fra midten af 1970'erne fremkom nye Heimatfilm, der uforskønnet forsøgte at beskrive forholdene i bjerg- og landbrugsområderne, instrueret bl.a. af Dieter Berner, Jo Baier, Joseph Vilsmaier, Stefan Ruzowitzky og Xaver Schwarzenberger.