De helkronede er en underklasse af planter, hvis blomster har det fællestræk, at kronbladene er sammenvoksede i større eller mindre grad. Engler betragtede i sin systematik de helkronede som en gruppe af sent opståede eller mere højt udviklede i forhold til de mere oprindelige, frikronede, og de primitive kronløse. I dag har man – stort set – forladt den opdeling, fordi det viser sig, at disse kendetegn er opstået flere gange og uafhængigt af hinanden. De kan altså ikke bruges som ordningskriterier i taxonomien.