Hermann Hoth
| Hermann Hoth | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 12. april 1885  Neuruppin, Brandenburg, Tyskland |
| Død | 25. januar 1971 (85 år) Goslar, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted | Goslar |
| Bopæl | Stöckheim (1947) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Selvbiograf, militærperson |
| Deltog i | Gidselpricessen (1947) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Verdenskrigens Æreskors, Wound Badge (1918) in Black[1], Gallipoli-stjernen, Mikael den tapres orden, Jernkorset med flere |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hermann Hoth (født 12. april 1885 i Neuruppin, død 26. januar 1971 i Goslar) var en tysk officer, generaloberst under 2. verdenskrig, særlig succesfuld under felttoget mod Frankrig og på Østfronten.
Efter 2. verdenskrig blev han under Nürnbergprocessen dømt for krigsforbrydelser og afsonede seks års fængsel. Han blev løsladt fra Landsberg-fængslet i 1954.
Før 2. verdenskrig
[redigér | rediger kildetekst]Hermann Hoth blev født i Neuruppin i Preussen som søn af en sanitetsofficer i den preussiske hær. Han gik selv ind i den kongelige preussiske armé i 1903 og deltog i 1. verdenskrig. I mellemkrigstiden gjorde han tjeneste i Reichswehr, Weimarrepublikkens 100.000 mands store forsvarsstyrke. I 1935 blev han forfremmet til generalmajor i Wehrmacht og fik kommandoen over 18. Infanteridivision i Liegnitz.
10. november 1938 blev Hoth forfremmet til generalløjtnant og fik kommandoen over XV. motoriserede korps, som han ledede under angrebet på Polen 1. september 1939.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
