Fyrstendømmet Hohenzollern-Sigmaringen Fürstentum Hohenzollern-Sigmaringen | |
---|---|
Under det Tysk-romerske rige 1623–1806 Medlem af Rhinforbundet 1806-1813 Medlem af Tyske forbund 1815–1850 | |
1623–1850 | |
Fyrstendømmet Hohenzollern-Sigmaringen i 1848 | |
Regeringsform | Monarki |
Grever (til 1623) Fyrster (fra 1623) | |
• 1576–1606 | Karl II |
• 1848–1849 | Karl Anton |
Historie | |
• Etableret | 1623 |
• Ophørt | 1850 |
Hohenzollern-Sigmaringen var et lille grevskab og senere fyrstendømme i Schwaben i det sydlige Tyskland, der eksisterede fra 1576 til 1850. Dets område lå i den centrale del af den nuværende tyske delstat Baden-Württemberg. Dets hovedstad var byen Sigmaringen. Hohenzollern-Sigmaringen blev regeret af medlemmer af den schwabiske linje af huset Hohenzollern, som var forblevet katolsk.
Hohenzollernslægten delte sig i begyndelsen af det 13. århundrede i en schwabisk og en frankisk linje, hvoraf den sidste senere kom til at herske over Brandenburg og Preussen. I 1576 delte den schwabiske linje sig videre i linjerne Hohenzollern-Hechingen og Hohenzollern-Sigmaringen. Linjen Hechingen uddøde i 1869, mens linjen Hohenzollern-Sigmaringen fremdeles eksisterer. Stamslottet Sigmaringen troner over byen Sigmaringen.
Fyrstedømmet Hohenzollern-Sigmaringen (i dag en del af den tyske delstat Baden-Württemberg) blev 1849 indlemmet i Preussen, men familien Hohenzollern-Sigmaringen fortsatte med at spille en betydningsfuld rolle. Slægten erhvervede den rumænske trone, som den havde mellem 1866 og 1947.
Grever af Hohenzollern-Sigmaringen, 1576-1623
Fyrster af Hohenzollern-Sigmaringen, 1623-1849
Fyrster af huset Hohenzollern-Sigmaringen og Hohenzollern efter anneksionen af Hohenzollern-Sigmaringen