Hormonreceptor

Oversigt over hormonernes biokemiske reaktioner. Tv. De lipofile hormoner reagerer med receptorer i cellekernen og regulerer derved genekspressionen. Th. De hydrofile hormoner reagerer med receptorer i cellemembranen og starter dermed signaltransduktionen, der regulerer genekspressionen.


Molekylmodeller der viser detaljer af en østrogenreceptors binding af hormon (grønt proteindomæne) og binding til DNA (blåt proteindomæne)
Et eksempel på biokemiske kaskader, der bestemmer cellensfunktion, insulinreceptoren

En hormonreceptor er et receptormolekyle, der modtager et hormon på eller i en målcelle og styrer cellens udvikling eller funktion ved at sende biokemiske signaler rundt i cellen, f.eks. via biokemiske kaskader eller reaktioner til cellekernens gen-niveau for der at styre genekspressionen, se illustrationen og signaltransduktion.

En hormonreceptor binder et bestemt hormon med høj affinitet. Ofte binder en receptor et eller flere andre hormoner med lavere affinitet. Et hormon kan have flere receptorer med hver deres forskellige funktion

To klasser

[redigér | rediger kildetekst]

Der er to vigtigste klasser af hormonreceptorer. Receptorer for vandopløselige hormoner(aminosyrehormoner, peptidhormoner og proteinhormoner) findes normalt på celleoverfladen og er indbygget i plasmamembranen og betegnes derfor som transmembran-receptorer. Et eksempel på dette er insulinreceptoren.

Derimod findes receptorerne for de ikke-vandopløselige steroidhormoner normalt i cellekernen eller i cytoplasmaet og benævnes som kernereceptorer, intracellulære eller nukleare receptorer, såsom testosteronreceptoren.

Binding af et hormon til receptoren igangsætter forskellige signalveje, som i sidste ende føre til ændringer i adfærd i target-cellerne. Se illustrationen og signaltransduktion.


Se også

[redigér | rediger kildetekst]


[redigér | rediger kildetekst]