En håndstand er den handling at holde kroppen i en stabil, lodret stilling med hovedet nedad ved at balancere på hænderne. I en standard håndstand holdes kroppen udstrakt med arme og ben ligeledes strakte, og med en afstand mellem hænderne som nogenlunde svarer til skulderbredden. Der er mange varianter af håndstande, men i alle tilfælde må den, der udfører den, have optrænet en passende balance og styrke i overkroppen. En forløber for håndstand er at foretage den, så benene støtter mod en væg eller stabiliseres af en medhjælpende person.
Håndstand udføres under mange typer atletiske aktiviteter, herunder acrodance, akrobatik, gymnastik. Under en eller anden form indgår håndstand som en del af brugen af næsten ethvert gymnastikredskab, og i mange akrobatiske øvelser forekommer der undervejs en håndstandsposition. I breakdance er håndstande en integreret del af positionerne freeze og kick. Udspring med håndstand — en disciplin i konkurrencespring fra vippe — er udspring, hvis udgangsstilling er en håndstand på vippen. Under leg eller i konkurrencer vil svømmere sommetider udføre en undervandshåndstand, hvor de står på hænderne på havbunden eller på bunden af et svømmebassing med ben og fødder strakt op over vandet.
Håndstande kendes i andre sammenhænge under forskellige betegnelser I yoga er håndstand kendt som Adho Mukha Vrksasana (Nedadvendt træ-stilling), ogi capoeira kaldes stillingen bananeira.
I moderne gymnastik er der to grundlæggende håndstandsstillinger: Med bøjet ryg og med ret ryg.[1] Stilen med ret ryg anvendes, hvor der ønskes bedømmelse ud fra den æstetiske virkning af rette kropslinjer. Imidlertid vil stillingen med bøjet ryg ofte være foretrukket, f.eks. hvor håndstanden er en del af en øvelse i et gymnatiskredskab), fordi den giver øget kontrol over balancen. I alle tilfælde består en væsentligt del af opretholdelse af balancen i at skifte kropsvægten mod fingrene eller mod hændernes håndledsside.
Enhver grundlæggende håndstand har følgedne karakteristiske elementer:
Derudover involverer håndstande med ret ryg følgende elementer:
Nogle alminde variationer ved håndstand er :
| |