Icebreaker

Icebreaker er den tredje James Bond-bog af John Gardner. Den udkom første gang i 1983.

Den nationalsocialistiske aktionsarme (NSAA) ledet af den gamle nazist Arne Tudeer alias Grev Konrad von Glöda udfører terrorangreb mod kommunister på stribe. KGB lokaliserer deres hovedkvarter til nær den russisk-finske grænse og beder kollegaerne fra Mossad, CIA og SIS om hjælp. Bond udsendes som SIS's repræsentant, men oppe i de iskolde snedækkede grænseegne må han indse, at alle hans kollegaer spiller dobbeltspil med hver deres hensigter.