Indekstilfældet (index case, patient nul, indekspatienten) er den første patient i en epidemiologisk undersøgelse[1][2], eller mere generelt, det første tilfælde af en tilstand eller et syndrom − ikke nødvendigvis et smitsomt syndrom − som er beskrevet i medicinsk litteratur, uanset om personen menes at være den første, der er blevet ramt af syndromet eller tilstanden.
Indekstilfældet opfattes undertiden som en "klassisk" sag i litteraturen, som fx Phineas Gage: Han var den første person man fik kendskab til, der viste en bestemt personlighedsændring på grund af en hjerneskade[3], men der er ingen grund til at tro, at han var den første. Hans sag var blot den første, der blev undersøgt på en moderne måde.
For visse dyresygdomme i forskellige lande har dyrlæger meldepligt, og det er indekstilfældet i en dyrebesætning, der skal rapporteres, dvs. det første observerede tilfælde i populationen.[4]