En isbryder er et skib særligt konstrueret til at bryde is på f.eks. en flod eller på havet. Denne isbrydning sker for at sikre, at skibstrafikken kan fortsætte sin drift. Man bryder en sejlrende, som skibene kan benytte sig af.
I dag har de største isbrydere et deplacement på 25.000 tons, og deres nukleare fremdrivningsmaskineri producerer ca. 60 megawatt. Isbrydere med traditionelt fremdrivningsmaskineri (enten dieselfremdrivning eller diesel-elektrisk fremdrivning), producerer ca. det halve.
Den første isbryder menes at være den russiske isbryder Pilot fra Kronstadt, bygget i 1864. Efterfølgende byggede de fleste nationer med isdækkede havområder isbrydere, der gradvist blev større og stærkere.
De primære konstruktionsforskelle på isbrydere og "almindelige" skibe er:
Isbryderne kan ud over dette være udstyret med forskellige systemer, der kan lette isbrydningen. Som eksempler kan nævnes et krængningssystem (enten vandtanke, hvor vandet trykkes fra side til side – eller store pumper, der pumper vandet under isen over på – skiftevis – den anden side af isbryderen), dampdyser (hvor der blæses dampbobler ud under isen, som får den til at krakelere) eller helikopter til isrekognoscering.
Spire Denne vandsports- eller vandtransportsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |