Jan Piotr Sapieha (litauisk: Jonas Petras Sapiega; født 1569 i Bychaŭ, Storfyrstendømmet Litauen (nu i Mahiljow voblast, Hviderusland), død 15. juni 1611 i Moskva) var en polsk-litauisk adelsmand (Szlachta), general, politiker, diplomat, guvernør i Usvjatskij rajon, medlem af sejm og en dygtig leder af de polske tropper udstationeret i Kreml i Moskva.
Sapieha var militær kommandant for de polsk-litauiske styrker i den polsk-svenske krig i 1600–11, hvor han bragte et privat regiment af 100 kosakker, og befalede højrefløjen, der bestod af 400 kongelige husarer og 700 beredne kosakker, fra den polske hær under slaget ved Kirkholm i 1605. Han deltog også i den polsk-moskovitiske krig i 1605-1618, hvor han stod i spidsen for den mislykkede belejringen af Troitse-Sergijeva lavra i 1608 og kæmpede senere mod de anti-polske moskovitiske styrker i nærheden af Moskva, ledet af Prokopij Ljapunov. Han døde pludseligt den 15. oktober under belejringen af Kreml.[1]
Sapieha er kendt for sin hensynsløshed over for de russiske folkeslag, han fik øgenavnet Pan Hétman, der ordret betyder hr general.[1]