En jetstrøm er en kraftig vestenvind, der ofte blæser i 6-15 kilometers højde i jordens troposfære - lige under eller nær tropopausen. Vindhastigheden skal være mindst 30 m/s (=108 km/t) for at kunne blive kaldt en jetstrøm.[1] Jetstrømmene er en del af den atmosfæriske cirkulation.
Der kan være op til to polare hovedjetstrømme ved polarbreddegrader, én på hver halvkugle (nord og syd) - og op til to mindre subtropiske hovedjetstrømme tættere ved ækvator. På den nordlige halvkugle forekommer den polare jetstrøm oftest mellem breddegraderne 30 og 70 - og den subtropiske jetstrøm mellem 20 og 50 grader.
Jetstrømmen kan f.eks. være 100-200 km bred og op til ca. 5 kilometer høj.[2]
Jetstrømme er typisk ubrudte over lange afstande, men diskontinuiteter er også almindelige.[3] Jetstrømmens bane har typisk en mæanderform, og disse mæanderslyngninger udbreder sig selv mod øst med lavere hastigheder, end den faktiske vind i strømmen. Hver stor bugt eller bølge i jetstrømmen er kendt som en Rossby-bølge. Rossby-bølger bliver forårsaget af ændringer i Coriolis-effekten med breddegraden.[4] Jetstrømme kan dele sig i to, når den støder på et øvre lavtryk, der afleder en del af jetstrømmen under dens base, mens resten af jetstrømmen bevæger sig mod nord.
Vindhastighederne varierer afhængig af temperaturgradienten[5] med middelhastigheder på 55 km/t om sommeren og 120 km/t om vinteren, dog er hastigheder på op til 400 km/t målt.
Jetstrømme er mest østgående vinde på grund af Coriolis-effekten.[6]
Jetstrømmene har stor betydning for vejrforholdene ved jordoverfladen. Siden 1979 er den nordligste jetstrøm blevet svagere, hvilket sættes i forbindelse med klimaændringerne.[7]