Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Johann Gottfried Eichhorn | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 16. oktober 1752 Ingelfingen, Baden-Württemberg, Tyskland |
Død | 25. juni 1827 (74 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
Gravsted | Albani-Friedhof |
Nationalitet | Tysk |
Barn | Karl Friedrich Eichhorn |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen |
Elev af | Christian Gottlob Heyne, Johann David Michaelis |
Medlem af | Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen, Towarzystwo Naukowe Krakowskie, American Academy of Arts and Sciences, Bayerische Akademie der Wissenschaften |
Beskæftigelse | Teolog, litteraturhistoriker, universitetsunderviser, historiker, forfatter |
Arbejdsgiver | Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Schiller-Universität Jena |
Arbejdssted | Jena |
Elever | Heinrich Ludwig Planck, Friedrich Christoph Schlosser, Johann Philipp Gabler |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Fellow of the American Academy of Arts and Sciences |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johann Gottfried Eichhorn (født 16. oktober 1752, død 27. juni 1827) var en tysk orientalist og historiker, far til Karl Friedrich Eichhorn, onkel til Johann Albrecht Friedrich von Eichhorn.
Eichhorn blev 1775 professor i østerlandske sprog ved Universitetet i Jena og 1788 i Göttingen, hvor han foruden østerlandske sprog foredrog ældre og nyere historie og litteraturhistorie.
Eichhorn var en skarp bibelkritiker, der førte den først af den franske læge Astruc fremsatte hypotese om kilderne til 1. Mosebog videre med stor skarpsindighed, men stærkt subjektivt.