Johann Snell

Johann Snell
Side fra Johann Snells udgave af Dialogus creaturum, den første trykte bog i Sverige
Personlig information
Født1400-tallet Rediger på Wikidata
Einbeck, Tyskland/Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig/Tyske Rige/Det Tyske Forbund/Tysk-romerske rige/Kongeriget Westfalen Rediger på Wikidata
Død1519 Rediger på Wikidata
Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseTrykker, bogtrykker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedOdense (1482-1484) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Johan Snell (før 1476 – efter 1519) var en tysk bogtrykker fra Lübeck, som introducerede bogtrykkerkunsten i Danmark og Sverige og trykte de første kendte bogværker i Norden.[1]

Liv og gerning

[redigér | rediger kildetekst]

Han er sandsynligvis født i Hannover.[2] Han formodes at have lært bogtrykkerhåndværket hos Michaelis-brødrene i Rostock[1] og har muligvis også studeret ved universitetet i Rostock, idet en "Johannes Snelle de Emeke" blev immatrikuleret i 1481.[1] I 1480 nedsatte han sig som selvstændig bogtrykker og bogbinder i Lübeck, hvor han omtales som "mester Johan bokedrucker" i skattelisterne for årene fra 1480 til 1519.[1]

Første side i Snells udgave af belejringen af Rhodos, trykt i 1482.

Ophold i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I 1482 blev han kaldt til Danmark af biskoppen i Odense Karl Rønnov[2] for at trykke et stort breviar for Odense Stift, Breviarium Ottoniense.[1] Desuden forestod Snell under opholdet i Danmark trykningen af Caorsins latinske beretning om Rhodos' belejring, med trykkested Odense og -år 1482.[2][1] Bogen om Rhodos var kun på 28 sider, og Det kongelige Bibliotek betragter den som den første bog, der er trykt i Danmark.[3]

Ophold i Sverige

[redigér | rediger kildetekst]

I 1483 blev han kaldt til Stockholm af ærkebispen Jakob Ulfsson og domkapitlet[4], hvor han formodentlig opholdt sig fra efteråret 1483 til foråret 1485.[1] Under opholdet lod han trykke en udgave af Dialogus creaturarum moralizatus[1] (Stockholm 1483)[2] og senere dels et missale, Missale Upsalense vetus (Stockholm 1484)[4], dels et afladsbrev (1484) til Bartholomæus de Camerino, som var pavens afladskollektor i Sverige og Norge.[4] Det forhold, at en række prøvetryk af missalet er fundet som indlæg i indbindingen af nogle bøger, som i sin tid tilhørte franciskanerklosteretGråmunkeholmen[4], gør, at man formoder, at hans bogtrykkeri lå her.[1] Det formodes, at han efterlod en del af sit trykkeudstyr i Stockholm, da han forlod landet, idet senere tryk viser samme typografi.[4]

Tilbage til Lübeck

[redigér | rediger kildetekst]

Efter opholdet i Stockholm vendte han tilbage til Lübeck, idet man i stadsbiblioteket der har fundet dels en korrektur af "Dialogus" og 14 eksemplarer af det afladsbrev, han havde ladet trykke i Stockholm.[4] Som følge af byens skatteregister må han have levet mindst til 1519.[5]

  1. ^ a b c d e f g h i Collijn, sp. 103
  2. ^ a b c d Petersen, s. 833
  3. ^ Caoursin, Guillaume (1482). "De obsidione et bello Rhodiano". kb.dk. Hentet 23. januar 2021.
  4. ^ a b c d e f Collijn, sp. 104
  5. ^ Collijn, sp. 105

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.