Joseph von Führich
| Joseph von Führich | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 9. februar 1800  Chrastava, Tjekkiet |
| Død | 13. marts 1876 (76 år) Wien, Østrig |
| Far | Wenzel Führich |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, pædagog, universitetsunderviser, lærer, publicist |
| Fagområde | Malerkunst, billedkunst |
| Arbejdsgiver | Wien Kunstakademi |
| Arbejdssted | Prag, Liberec, Wien |
| Elever | Gottfried Lindauer, Alois Schönn |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresborger i Wien (1875) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Joseph von Führich (født 9. februar 1800 i Kratzau i Bøhmen, død 13. marts 1876 i Wien) var en østrigsk historiemaler, illustrator og raderer.
Efter at være uddannet i Prag af Bergler kom Führich over Wien 1829 til Rom som åndfuld fortolker af romantikken; hjemme havde han udført de idyllisk skønne tegninger til Tiecks Genoveva (1824), havde illustreret Erlkönig med videre, og i Rom, hvor han optoges i nazarenernes kreds, fik han ved Overbeck hvervet at udføre Tassobillederne til freskecyklen i Villa Massimi. I Rom skete imidlertid omslaget til den abstrakt-kirkelige nazarenerkunst. Führich blev frem for nogen repræsentanten for den religiøse kunst i strengt katolske ånd, linjeren, harmonisk komponeret, farveklar, ikke umiddelbart gribende gennem inderlig følelse, formende i strenge linjer troens skikkelser i katolske dogmelys. Efter 1841 at være blevet professor ved Akademiet i Wien, satte Führich i en række år sit stempel på sit lands historiemaleri. Alene eller sammen med andre udførte han store monumentale arbejder: udkastene til korsvejen på Sankt Lorenzberg i Prag, freskostationerne i Wiens Johanneskirke, freskerne i Altlerchenfelder-Kirken med mere. Af hans talrige staffelibilleder kan eksempelvis nævnes: Kristi Triumf, olie på guldgrund, Raczynski-samlingen i Berlin, Jacobs og Rachels møde (1836, Hofmuseet i Wien), Kristi Mennesketilblivelse og et af hans ædleste værker, som man har kaldt nazarener-kunstens fineste blomst: Marias Vandring over Bjergene (1841, Hofmuseet i Wien). I cykliske tegninger for stik og træsnit fandt han ofte den rette udtryksform for sin kunststræben: blandt andet de yndefulde tegninger til legenden om Sankt Wendelin, Den fortabte søn, Den åndelige rose (træsnit, München 1871), randtegninger til Thomas à Kempis’ Kristi Efterfølgelse, Fadervor, Brylluppet i Kana (1841) etc.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Führich, Joseph von i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920)