Jules Champfleury | |
---|---|
![]() 1860 | |
Personlig information | |
Pseudonym | Fleury, Champ-fleury ![]() |
Født | 10. september 1821 ![]() Laon, Frankrig ![]() |
Død | 6. december 1889 (68 år) ![]() Sèvres, Frankrig ![]() |
Gravsted | cimetière des Bruyères ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Søskende | Édouard Fleury ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Société héliographique ![]() |
Beskæftigelse | Kunsthistoriker, journalist, forfatter, kunstkritiker, litteraturkritiker, romanforfatter ![]() |
Arbejdssted | Paris (1843-1889) ![]() |
Kendte værker | Les Chats[1] (1868), Les Bourgeois de Molinchart[2] (1855), Les Souffrances du professeur Delteil[3] (1853), Le Réalisme[4] (1857) ![]() |
Genre | Essay ![]() |
Bevægelse | Realisme ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1867) ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Jules François Felix Fleury-Husson (17. september 1820- 6. december 1889) var en fransk forfatter og kunst- og litteraturkritiker, som skrev og var mest kendt under pseudonymet Jules Champfleury. Han var især kendt for sin store opbakning til realismen i maleriet og litteraturen og for at være en af de første til at støtte maleren Gustave Courbet. Jules der selv kom fra små kår blev født i Laon, Aisne og døde i Sèvres.
Som romanforfatter tilsluttede Champfleury sig fra miden af 1800-tallet til den på daværende tidspunkt fremadstormende realisme i fransk litteratur og blev derefter en af bevægelsens mest fremtrædende fortalere. Blandt hans romaner fra denne tid er Chien-Caillou (1847), Les souffrances du professeur Delteil (1853), Les bourgeois de Molinchart (1855), samt Le violon de faïence (1862). Champfleury skrev ligeledes flere kunst- og litteraturhistoriske værker, heriblandt Le frères Le Nain (1852, nyt oplag 1862), Le réalisme (1857), Histoires de faïences patriotiques sous la révolution (1866).