Julia Beck
| Julia Beck | |
|---|---|
 Selvportræt, 1880 | |
| Personlig information | |
| Født | 20. december 1853  Stockholm, Sverige |
| Død | 21. september 1935 (81 år) Vaucresson, Frankrig |
| Bopæl | Vaucresson (til 1935) |
| Far | Franz Beck |
| Mor | Julia Lovisa Carlsson |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Kungliga Akademien för de fria konsterna (1872-1878), Konstfack, Académie Julian (1880'erne) |
| Medlem af | Grezkolonien |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, kalligraf |
| Deltog i | Parisersalonen 1880 |
| Genre | Portræt, landskabsmaleri, selvportræt |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1934) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Antagelig 1880'erne
Augusta Lovisa Julia Beck (født 20. december 1853 i Stockholm, død 1935 i Vaucresson (en) i Frankrig) var en svensk landskabsmaler og kalligraf. Hun grundlagde sine færdigheder i kalligrafi ved at udføre diplomer og pragtbind i farens bogbindervirksomhed.[1]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Julia Beck var datter af Franz Beck, som immigrerede til Sverige i 1840 fra provinsen Rheinhessen og Julia Lovisa Carlsson, hofdame hos Kong Karl XV.[2] Hendes far var bogbinder med speciale i fine udgaver. Både Julia og hendes bror, Johan Victor, hjalp ofte til i deres fars forretning, og Julia var en dygtig kalligraf. Mens hendes bror fortsatte faderens bogbinderforretning, besluttede Julia at hellige sig kunsten.[3]
Den første uddannelse fik Julia Beck på Slöjdskolans kurser i trægravering, ornamentmaling og andet kunsthåndværk.[1][4] Hun blev optaget som elev ved Kunstakademiet i Stockholm og studerede dér 1872/73-78.[5][6] På det Kongelige Kunstakademi i Stockholm etablerede hun bl.a. sammen med andre kvindelige kunstnere akademiklubben og studenteravisen Palett-Skrap.[7]
Beck gik på Academie Julian i Paris, hvor hendes lærere var Léon Bonnat og Jean-Léon Gérôme 1881-82, og herefter var hun fra 1823-1906 privatelev hos den belgiske maler Alfred Stevens (en).[8]
Kunst
[redigér | rediger kildetekst]Beck malede i begyndelsen især portrætter, senere blev landskaber hendes foretrukne motiv.[9] 1880 havde hun et selvportræt med på Parisersalonen[6], og hun opholdt sig nogle somre i begyndelsen af 1880'erne sammen med mange kolleger i kunstnerkolonien Hôtel Chevillon i Grez-sur-Loing (en) lidt syd for Paris.[1] 1888 slog hun sig ned i den lille by Vaucresson i nærheden af Paris, hvor hun døde 1935.
Hun specialiserede sig af økonomiske årsager i portrætter, og hun var en af de få kvindelige, svenske kunstnere i sin generation, der gennem sin kunst var i stand til at forsørge sig selv. Men hendes foretrukne genre var landskaber, og hun blev kendt for atmosfæriske, impressionistiske landskaber malet i en ofte dæmpet palet.[10]
Grez-bevægelsen
[redigér | rediger kildetekst]Julia Beck bidrog til Grez-stilen med f.eks. maleriet Autumn Day, som er malet i Hotel Chevillons have, en kunstnerkoloni i Grez-sur-Loing, en togtur fra Paris, hvor nordiske og engelsktalende kunstnere i 1880'erne samledes. Maleriet er et eksempel på den transnationale naturalisme, der blomstrede i Frankrig i den anden halvdel af 1800-tallet.[11]
Julia Beck var en af de første svenske kunstnere, der kom til Grez. Hun og andre kvindelige kunstnere tilbragte meget tid i Grez-kolonien, ofte længere tid end deres mandlige kolleger. Hendes, og de andre kvindelige Grez-kunstneres, malerier har dog ikke hidtil fået den samme behandling og position i eftertidens beskrivelser af Grez-bevægelsen.[7] Beck er et eksempel på en kunstner, der er blevet ignoreret af kunsthistorikere, men i dag er blevet genopdaget og anerkendt som en af sin generations førende landskabsmalere.[12]
Nya Idum
[redigér | rediger kildetekst]I 1886 blev hun medlem af Nya Idum, en svensk kvindeforening, der samlede uddannede kvinder i Stockholmsområdet til uformelle møder.[13]
Priser og udstillinger
[redigér | rediger kildetekst]Beck modtog i 1882 Salon de L’Union de Femme peintres et sculpteurs. I 1894 modtog hun en medalje for sit illuminationsarbejde ved World Columbian Exposition i Chicago i 1893. [14]I 1934 modtog hun den franske orden Ordre national de la Légion d'honneur (Æreslegionen)[15]
Becks arbejde findes i flere museumssamlinger, herunder det svenske Nationalmuseum. Nogle af hendes værker blev udstillet i 2012-13 på Zornmuseet i Mora i Sverige,[16] og i 2024 indgik nogle af hendes værker i Statens Museum for Kunsts udstilling Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer.
|
|
|
|
.jpg)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Julia Beck i Svenskt kvinnobiografiskt lexikon : "trägravyr, ornamentmålning och andra hantverk"
- ^ Anna Lena Lindberg, Julia Augusta Lovisa Beck, in Svenskt kvinnobiografiskt lexikon.
- ^ Carl Larsson, Carl Larsson : the autobiography of Sweden's most beloved artist, oversat til engelsk af Ann B. Weissmann, Penfield Press, 1992, p. 103, ISBN 0941016919.
- ^ Om Slöjdskolan og de forskellige navneændringer: 'Konstfack' (svensk)
- ^ Julia Beck i Nordisk familjebok (Uggleupplagan, 1904)
- ^ a b Julia Beck hos Waldemarsudde
- ^ a b Herlitz, Alexandra: Grez-sur-Loing revisited. Makadam Förlag, Stockholm, 2013.
- ^ Carl Larsson, Carl Larsson : the autobiography of Sweden's most beloved artist, translated by Ann B. Weissmann, Penfield Press, 1992
- ^ Julia Beck hos Waldemarsudde.se : "... Det var emellertid landskap som hon helst ville måla. ..."
- ^ Julia Beck at Svenskt kvinnobiografiskt lexikon
- ^ Rech, Carina: “Julia Beck’s Painting Autumn Day and 19th century Transnational Naturalism”. Art Bulletin of Nationalmuseum Stockholm, vol. 28:1, Stockholm, 2021
- ^ Rech, Carina: “Julia Beck’s Painting Autumn Day and 19th century Transnational Naturalism”. Art Bulletin of Nationalmuseum Stockholm, vol. 28:1, Stockholm, 2021
- ^ "Julia Beck". Nya Idun (svensk). 2016-02-15.
- ^ "Kunstnerbiografier" i Against All Odds - Historiske Kvinder og Nye Algoritmer, Statens Museum of Art, 2024
- ^ : Elgán, Elisabeth, and Irene Scobbie. Historical Dictionary of Sweden, 3rd ed. Rowman & Littlefield, 2015, p. 34. (engelsk)
- ^ National Encyclopedia, CD, 2000.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Julia beck hos Artnet.de med '163 Ergebnisse' pr. nov. 2021
